Musiklisterne fra møde 13 i MAS13042013

Et halvt årstid gik der mellem møde 12 og 13 i den labre musikklub Music Appreciation Society af 13. april 2013, aka MAS13042013.

6 måneder mellem to møder er lang tid, og hører heldigvis til sjældenhederne. Til tider har vi bare ualmindeligt travlt med alt muligt andet.

Ultimo marts 2017 lykkedes det dog lykkeligvis at finde en lørdag hvor vi alle 3 kunne mødes til hygge med god mad, chips, "øls" - og masser af musik og snak om musik.

Vi kom omkring en ordentlig dosis tristesse og tungsind via kategorien der fik det mundrette navn ''Kæft hvor har jeg det nedern! (Det er lidt synd for mig)'.

Til denne kategori valgte jeg at gå 'all in', så alle tre numre sitrer
af tungsind og flere af forsangerne græder sig nærmest igennem teksten.

Lyt bare til Michael Gira (Swans) når han synger;


"I was never young
Nothing has transpired
But when I look in the mirror
I feel dead
I feel cold
I am blind..."

Eller når Conor Oberst (Bright Eyes) åbner sangen Something vague med disse depressive linjer;

"Now and again it seems worse than it is
But mostly the view is accurate
You see your breathe in the air
As you climb up the stairs
To that coffin you call your apartment."

Jeg siger ikke at svaret til ovennævnte er alkohol men det er et faktum at næste kategori var 'Drinking songs' (Sange der handler om alkohol og/eller sange der giver en lyst til at drikke alkohol).

Jeg stod bag denne kategori og havde taget udgangspunkt i fænomenale The Doors med Alabama song, hvor Jim Morrison messer;

"Well, show me the way
To the next whiskey bar
Oh, don't ask why
Oh, don't ask why..."

Derudover havde jeg valgt den skæve og fremragende fortælling 'Alcohol' med The Kinks, hvor Ray Davies bl.a. synger;

"Oh demon alcohol,
Sad memories I cannot recall,
Who thought I would fall,
A slave to demon alcohol..."

Et herligt anderledes nummer med en doven vokal, piano og blæsere.

For over 30 over siden storhittede danske Gangway med nummeret My girl and me, og jeg syntes sangen fortjente en plads på min 'alkohol-liste'. Det er særdeles fængende og omkvædet går også rent ind;

"My girl and me we hang around in bars
and we're usually drunk but never too drunk
to fight like cats and dogs all night".

Tredje kategori var også en fornøjelse at finde numre til.

'Goosebump moments' gik ud på at finde helt specielle øjeblikke eller passager i sange hvor man, ja; får gåsehud.

Inden islandske Bjørk blev kendt over det meste af verden var hun forsanger i bandet The Sugarcubes. Dengang var hun også en ualmindelig dygtig sanger med en helt speciel sangstemme.

I nummeret Birthday, som i øvrigt blev et solidt hit, giver hun prøvelser på dette. Hver eneste gang jeg lytter til omkvædende bliver jeg blæst bagover.

Også, desværre afdøde, Jeff Buckley formåede at skabe unikke øjeblikke ved hjælp af sin musik og sin sangstemme. Hele det første minutstid af covernummeret Lilac wine er ét langt 'goosebump moment'.

Når amerikanske Low er allerbedst rammer de også magiske øjeblikke. Deres særegne sadcore kan noget helt specielt, ikke mindst i kraft af Mimi Parkers smukke vokal.

Prøv bare at lytte til nummeret Two-step, og spids ørerne ved 1:38 til cirka 1:50.

Som vanligt sluttede vi af med udvalgte, vellykkede musikvideoer.

Her kommer mine lister;


'Kæft hvor har jeg det nedern! (Det er lidt synd for mig)':


Swans: Failure (White light from the mouth of infinity, 1991).

Bright Eyes: Something vague (Fevers and mirrors, 2000).

Daughter: Smother (If you leave, 2013).


'Drinking songs' (sange der handler om alkohol og/eller sange der giver en lyst til at drikke alkohol):


The Doors: Alabama song (S.t., 1967).

The Kinks: Alcohol (Muswell hillbillies, 1971).

Gangway: My girl and me (Sitting in the park (again!), 1988).


'Goosebump moments' (gyldne øjeblikke i sange):


The Sugarcubes: Birthday (omkvædene!). (Life's too good, 1988).

Jeff Buckley: Lilac wine (det første minutstid!). (Grace, 1993).

Low: Two-step (Mimi Parkers smukke, tyste vokal. 1:38- 1:50 ca.). (Secret name, 1999).


2 videoer:

Liars: Scissor (Director: Andrew Bruntel, 2010).

Battles: My machines (Director: Daniels, 2011).

Hvordan ville DINE lister se ud?