lørdag den 24. september 2011

Nevermind - 20 år!


Hjertelig tillykke med fødselsdagen til den plade som for mig, og mange mange andre, står som det ultimative lydspor til teenageårene.

I dag er det nemlig præcis 20 år siden rockmusikken fik et velplaceret og velfortjent spark i røven. Udgivelsen af Nirvanas andet album, "Nevermind" markerede en musikalsk revolution.

Jeg var 14 år da Nirvana bragede gennem lydmuren med singlen 'Smells Like Teen Spirit' som mildest talt røg i heavy rotation over alt. Ikke mindst på MTV.

Nirvana og resten af 'Seattle-bølgen' bragte den såkaldte alternative rockscene op til overfladen, og i en kort men særdeles intens periode fra 1991-1994, var beskidt rock og skovmandsskjorter universets centrum.

Bølgen af Seattle-baserede bands føltes virkelig som dét jeg havde gået og ventet på, uden selv at være klar over det! Snart var drengeværelset plastret til med plakater med især Nirvana, Pearl Jam og Soundgarden.

Coveret til LP'en "Nevermind", blev for nogen år siden sat i glas og ramme hjemme hos mig (se billede ovenfor).

Nirvanas massive popularitet steg ekstremt hurtigt og "Nevermind" overtog førstepladsen på den amerikanske albumhitliste fra The King of Pop, Michael Jackson. Så jo; 1991 var virkelig året hvor 'punk broke'..!

Jeg husker tydeligt hvordan "Smells Like Teen Spirit" var på alles læber, også i min folkeskoleklasse. Snart havde jeg skrevet "NIRVANA" på alle mine regnehæfter osv.

Alligevel blev jeg en anelse skeptisk, da jeg bemærkede at også klassens poptøser lovpriste nummeret. Det føltes på en eller anden måde forkert. På den anden side fortalte det jo også en hel del om den massive indvirkning sangen havde, på mange forkellige mennesker.

Jeg husker også hvor forbløffet og imponeret jeg var over den intensitet og energi Nirvana lagde for dagen til deres liveshows. Jeg havde på det tidspunkt aldrig set noget lignende.

Den nerve, stemning og næsten uhyggelige kompromisløshed der var omkring musikken, var med til at understrege fornemmelsen af at der var tale om en vaskeægte musikalsk revolution.

Det er jeg sgu glad for at jeg oplevede, dengang for 20 år siden, i en alder af 14 år...