søndag den 10. november 2019

Musiklisterne fra møde 12 i MAS13042013

Tilbage i juli måned 2016 var det blevet tid til at mødes for tolvte gang i musik-nørde-fælleskabet Music Appreciation Society af 13. april 2013, also known as MAS13042013.

Kategorierne, eller benspændene om man vil, var denne gang:

Female artist(s), first album, first track.

STOR sangstemme. 

The sun, the moon, the stars.

Musikvideoer.

Jeg havde valgt førstnævnte kategori for at sætte lidt fokus på nogle af alle de glimrende kvindelige musikere der findes. For at gøre det en anelse mere udfordrende tilføjede jeg at det skulle være et åbningsnummer på et debutalbum fra solisten eller bandet.

Til den udfordring fandt jeg solide Lp'er frem med så seje kvinder som Patti Smith, PJ Harvey og Kristin Hersh. 

Fælles for alle tre er at de alle overrumplede mig fuldstændig da jeg første gang stiftede bekendtskab med dem. Deres intensitet og nerve på de valgte numre er ret imponerende. Og så er der tilmed tale om skæring nr. 1 på en debutplade. 

Kategori nr. 2 - STOR sangstemme - bød på yderligere to kvindelige artister. Denne gang i form af legendariske Janis Joplin samt Lisa Papineau fra det amerikanske alternative rockband Pet. 

Joplin taler nærmest for sig selv. Ganske enkelt en fantastisk - og stor - rockstemme. 

Papineau er noget mere ukendt i den brede offentlighed. Jeg skamlyttede til Pets selvtitlede album fra 1996. På flere af numrene giver Lisa Papineau sig fuldt ud med hendes, nærmest råbende, hæse og decideret rasende sangstemme. Selve musikken var egentlig ikke synderlig speciel men dén sangstemme. Wow! 

Den sidste store sangstemme i denne kategori tilhører en nu desværre afdød rockstjerne. Nemlig Chris Cornell. 

Vel nok den største sangstemme blandt alle forsangerne fra "grunge"-fænomenet som væltede ud af Seattle og omegn i de tidlige 90'ere.

Få måneder før møde 12 i MAS13042013 havde jeg oplevet Cornell live i Musikkens Hus i Aalborg. En fuldstændig magisk koncert, og jeg var ikke i tvivl om at han skulle med på listen. 

Til tredje kategori skulle vi ud blandt stjernerne, solen og månen. Jeg valgte John Lennons Instant karma! pga. lyrikken undervejs i sangen. Udover at det selvfølgelig er en vanvittig fed sang. 

Ellers valgte jeg at smutte omkring det engelske punk-rock band Dead Moon og det psykedeliske rockband Moon Duo, der består af Wooden Sjips-guitaristen Ripley Johnson og Sanae Yamada. 

Her kommer listerne:

Female artist(s), first album, first track:
 
Patti Smith: Gloria (Horses, 1975). 
 
PJ Harvey: Oh my lover (Dry, 1992). 
 
Kristin Hersh: Your ghost (Hips and makers, 1994). 
 
 
STOR sangstemme:
 
Janis Joplin: Cry baby (Pearl, 1971).
 
PET: Lil' boots (S.t., 1996).
 
Chris Cornell: Nearly forgot my broken heart (Higher truth, 2015). 
 
 
The sun, the moon, the stars:
 
John Lennon: Instant karma! (Shaved Fish, 1969). 
 
Dead Moon: Dead moon night (Unknown passage, 1989). 

Moon Duo: In the sun (Mazes, 2011). 


Musikvideoer: 

OK Go: Upside down & inside out

Kristin Hersh: Your ghost


Hvordan ville DINE lister se ud?

Ingen kommentarer: