fredag den 27. april 2018

Liv Nimand Duvå: Vi er vel helte

Kort om forfatteren:

Liv Nimand Duvå er født 1987 i København.

Uddannelse: Bachelor i litteraturvidenskab, 2008-12. Erasmusophold på Freie Universität, 2010-11.

Skrivekunstakademiet i Bergen, 2013-14. Master of Arts på Litterär Gestaltning i Göteborg, 2014-16.

Romanen handler om at være pårørende til en alkoholiker, om den konstante angst for at telefonen ringer, om ydmygelse og ombytning af forældrerollen - fx når datteren Billie giver sin far 'ølsutteflaske'- og om velfærdsstatens og alkoholafvænningens nedladende omsorg.

Billie er vokset op hos - og bor stadig hos - sin far efter forældrenes skilsmisse for flere år siden.

Huset de bor i trænger til en kærlig hånd men når faren ikke drikker eller sover på sofaen, bruger han udelukkende sin energi på at spille bas i et rockband.

Livets gang hos far og datter går mest med at Billie prøver at få det hele til at fungere, og meget tit må hun komme sin far til undsætning eller besøge ham på sygehuset, når det hele er væltet for ham.

Temaet kredser en hel del om den loyalitet børn har overfor sine forældre – også selvom det i dette tilfælde drejer sig om en dybt alkoholiseret far.

Man kan ikke undgå at blive berørt af de mange beskrivelser af de skuffelser som faren er leveringsdygtig i, samtidig med at Billie skammer sig, udviser omsorg og stor kærlighed uanset hvad.

Billie har naturligvis mere end svært ved at få alle enderne til at hænge sammen. For eksempel bor hun egentlig i Berlin, hvor hun er en del af et aktivistmiljø.

Hun brænder for at gøre en forskel indenfor humanitære spørgsmål på verdensplan, men hjemme i Danmark drikker faren sig længere og længere ned, og bliver også indlagt på sygehuset – og derfor må Billie droppe tankerne om at drage ud i verden og hjælpe andre…

På trods af det tunge emne formår Duvå at gøre sproget poetisk og skarpt, og dermed undgår hun at gøre romanen til klagesang fyld med selvmedlidenhed over situationens alvor for Billie. Stærk og skarp roman.

Liv Nimand Duvå modtog ”Bodil og Jørgen Munch-Christensens debutantpris i 2017” for sin debutroman ”Vi er vel helte”.



lørdag den 21. april 2018

Musiklisterne fra møde 9 i MAS13042013

I forbindelse med møde nr. 9 i den eksklusive musikklub Music Appreciation Society af 13. april 2013 - aka MAS13042013 - var udfordringerne at finde pragteksemplarer af sange indenfor kategorierne;

Old school blues, (overvejende) elektronisk musik samt dansksproget musik.

Jeg havde bestemt den første kategori fordi jeg virkelig nyder at lytte til bluesmusik. Denne ældgamle musikform, som rockmusikken skylder så uendeligt meget, er fascinerende at lytte til.

Det er fantastisk hvor meget lyd, følelse og nerve disse pionerer kunne få ud af en slidt guitar og deres sangstemme.

Til kategorien med (overvejende) elektronisk musik kom jeg lidt mere på udebane. Jeg lytter ikke til forfærdelig meget elektronisk musik, men fandt alligevel ret nemt frem til vellykkede numre, hvor de elektroniske virkemidler fylder en hel del.

I forhold til kategorien med dansksprogede sange valgte jeg bl.a. et nummer med en af de allerstørste danske sangskrivere gennem tiden; C.V. Jørgensen.

Desuden var jeg ikke i tvivl om at Nikolaj Nørlund skulle have en plads på listen. Det er utroligt hvad den mand har udgivet af fremragende numre, både dansk- og engelsksprogede, i løbet af de sidste cirka tyve år.

Og så har han også produceret for en del interessante navne på den danske musikscene.

Selvsamme Nørlund har også haft en finger med i spillet i forhold til mit sidste bidrag i denne kategori; bandet Mellemblond.

Albummet 'Fra et sted' (2015) er noget af det mest vellykkede dansksprogede musik, jeg er faldet over her i 2010'erne.

Her kommer mine lister:


3 old school blues numre:

Robert Johnson: Cross road blues

Leadbelly: Where did you sleep last night? (Take this hammer)

Son House: Pearline


3 (overvejende) elektroniske numre:

Primal Scream: Higher than the sun (Screamadelica, 1991)

Nearly God (Tricky, Terry Hall & Martina Topley Bird): Poems (s.t., 1996)

Atoms For Peace: Ingenue (Amok, 2013)


3 Det' dansk, det' dejligt:

CV Jørgensen: Bellevue (Storbyens små oaser, 1988)

Nikolaj Nørlund: Indre by (Nye optagelser, 1997)

Mellemblond: Nord (Fra et sted, 2015)


Hvordan ville DINE lister se ud?

fredag den 13. april 2018

Liselotte Michelsen: Isfald

Jeg er de senere år blevet ret glad for romaner der vel kan betegnes som ’vildmarks-litteratur’.

Fx Into the wild (Ind i vildmarken) og biografien Wild.

Isfald er også delvist en beretning om at klare sig på egen hånd i vildmarken.

Plottet kort:

Monica er gift med Thomas og sammen har de en lille søn, som Monica har svært ved rigtigt at knytte sig til.

Forelskelsen er for længst et overstået kapitel. Nærvær er en by i Rusland, blandt andet fordi Thomas arbejder konstant.

Erik er single, og bor hos sin bror og har ingen børn.

Fællesnævneren er at de desperat savner indhold i livet. Den daglige trummerum er ved at drive dem til vanvid, og rastløsheden og frustrationen truer med at stå ud i lys lue.

Monica har tidligere været på en traumatisk og skæbnesvanger bjergbestigning, og Erik har ambitioner om at gå på ski til Nordpolen.

Monica og Erik mødes hos Eriks bror, og bliver herefter enige om at tage en tur sammen til Svalbard.

Så på trods af at Monica er tynget af depression og en traumatisk oplevelse på en tidligere bjergbestigning (som hun holder hemmelig) higer hun efter at komme ud i vildmarken. Væk fra mand og barn, og de vante omgivelser.

Spændingsmomenterne ligger blandt andet i Monica og Eriks møde med de store mængder sne, farlige isbjørne – og ikke mindst afsløringen af den grufulde hemmelighed Monica bærer rundt på.

Hver enkelt person der optræder i historien bliver introduceret og beskrevet virkelig fornemt af Liselotte Michelsen.

Det er meget effektivt og opbyggeligt beskrevet hvordan eksempelvis Erik nørder igennem med litteratur om en svensk polarforskers mislykkede ballonfærd, og hvordan han selv drømmer om at klare sig igennem en barsk ekspedition til Nordpolen.

Vellykket debutroman.

tirsdag den 3. april 2018

Eva Baronsky: Hr. Mozart vågner op

Kort om forfatteren:

Eva Baronsky, født 1968 i Tyskland. Studerede indretning, kommunikation og marketing og har blandt andet været uafhængig kommunikationskonsulent, grafiker og journalist.

Udgav 2016 romanen ’De sovendes land’.

Hr. Mozart vågner op er en speciel roman der leger med tanken om hvad der mon ville ske hvis Mozart pludselig vågnede op i det herrens år 2006.

Selveste Wolfgang Amadeus Mozart føler han blot har blundet en smule, men da han vågner op fra sin lille ’morfar’, er omgivelserne helt, helt anderledes end før.

Wolfgang befinder sig med nemlig pludselig i en virkelighed mere end 200 år efter sin død.

Kort før han tog en lur var han i gang med at komponere ’Requiem’, og han tænker nærmest kun på én ting; musik.

Byen Wien ser nu dramatisk anderledes ud, og det er naturligvis et chok for Mozart.

Han er forfærdet, forvirret og forundret over det hele. Undergrundsbanen, bilerne og menneskene. Først prøver han at overbevise folk om at han er Wolfgang Amadeus Mozart men det går sjovt nok ikke så godt...

Et langvarigt ophold på sindssygehospitalet synes uundgåeligt.

Da han efterhånden indser at ingen tror på ham begynder han at kalde sig for Wolfgang Mustermann.

Lidenskaben og det ufattelige talent for musik er dog intakt, uanset årstallet og navneforandringen.

På et tidspunkt møder han en polsk musiker, og det bliver hans redning.

Udover tiltrængt kost og logi introducerer han ham til moderne værker af Schubert og Chopin.

Efterhånden ernærer Mustermann sig som værtshuspianist og komponist. Han begynder bladt andet at komponere en slutning på sit ufuldendte værk Requiem. Flere og flere får øjnene op for denne talentfulde særling - og SÅ forelsker han sig hovedkulds i en kvinde...

Det er en humoristisk og velskrevet hyldest til Mozart, og jeg fik som læser lidt mere indsigt i Mozarts værker, og fornyet interesse for hans livshistorie og musik.

Ellers er det først og fremmest god underholdning og en lille smule tragikomisk. For det er på én gang sjovt men også synd for den stakkels Mozart, når han vælter rundt i den moderne verden, hvor han i dén grad er på udebane.