lørdag den 2. november 2019

Musiklisterne fra møde 10 i MAS13042013

Til møde nr. 10 i den lille, eksklusive og rasende hyggelige klub, Music Appreciation Society af 13. april 2013 (MAS13042013) var kategorierne som følger;

'Family'

'Nostalgi-trip'

'Jazzy'

'2 musikvideoer'


Jeg havde bestemt kategorien 'Nostalgi-trip'.

For mig er der meget nostalgi forbundet med Vendsyssel, vendelbomål og Niels Hausgaard, så jeg var ikke i tvivl om at nummeret Hjemstavn skulle med på listen;

"...Å de gammel ka håev, at åelting var bijjer
Dæejgåeng folk var fatte å slæe sæ fordærre.
Så væ-a hvæen a e hæen,
Så-e a hjæ-em."

Gasolin's Som et strejf af en dråbe forbinder jeg først og fremmest med de sidste toner fra det legendariske radioprogram, den alternative lytterhitliste, Det Elektriske Barometer.

Når sidste nummer på barometer-listen var spillet, og det sidste dybfølte brev var læst op, var det tid til Gasolin's smukke sang.

Sådan var det hver eneste søndag aften i en årrække på teenageværelset.

Nannas sang om Buster er taget med fordi jeg husker den sang og film så skeltsættende. Hjemme på villavejen klædte vi os ud og lavede tryllenumre som Buster.

Nanna rammer filmens stemning perfekt, og teksten er spot on i forhold til barnesindets unikke fantasi;

"Stille, stille, stille, nu står solen op
Nattens trolde er forsvundet
Den sidste fløj bort i en kaffekop
Og blir nok aldrig fundet
Det hyler og tuder i det fjerne nu
Verden drøner hastigt videre
Men klovnene danser og folk dør af grin
Og fuglene de kvidrer..."


Den komplette liste med mine bidrag kommer her:


Family:

The Ronettes: Be my baby (7"-single, 1963).

Røde Mor: Grillbaren (Grillbaren, 1973).

The Jesus and Mary Chain: Just like honey (Psychocandy, 1985).


Nostalgi-trip:

Niels Hausgaard: Hjemstavn (Han tog realen med, 1983). Lun hyldest til Vendsyssel.

Gasolin': Som et strejf af en dråbe (non-album track, 1973). Det Elektriske Barometer, P4 i P1 1986 - 1994).

Nanna: Buster (Små blå breve, 1984). Fra filmen Buster.


Jazzy:

Count Basie: Duet (Basie, 1957).

Miles Davis: Blue in green (Kind of blue (1959).

Doky Brothers: Hope (s.t., 1995).


Musikvideoer:

Tenacious D: Tribute (directed by Liam Lynch). (Tenacious D, 2002).

Jack White: I'm shakin' (directed by Dori Oskowitz). (Blunderbuss, 2012).


Hvordan ville DINE lister se ud?

Ingen kommentarer: