Jeg har siden primo 90'erne holdt med Nordjyllands fodboldflagskib, AaB i tykt og tyndt.
I al den tid har jeg aldrig oplevet klubben rykke ud af landets bedste fodboldrække. Men i sæsonen 2010/2011 var det dælme tæt på at en degradering til 1. division blev en realitet.
Ret surrealistisk når man tænker på at AaB så sent som i 2008 vandt DM for tredje gang i klubbens historie, og efterfølgende gjorde en rigtig god figur i både Champions League og UEFA Cuppen.
Efteråret 2010 bød mildest talt på mange skuffende resultater for hele Nordjyllands hold og for første gang nogensinde måtte AaB overvintre på sidstepladen i Superligaen.
Det var derfor med en vis bævren at forårssæsonen og den proklamerede optur blev indledt i starten af marts måned i år.
Fiasko-træneren Magnus Pehrsson havde nogen tid forinden fået en fyreseddel stukket i hånden og Kent Nielsen hentet ind som erstatning.
Den gode Lynge Jacobsen havde også hyret op til flere kompetente lejesvende, i skikkelse af blandt andre Lumb og Duncan, ligesom den fortabte søn Thomas Augustinussen, på mere permanent basis, vendte hjem til Aalborg.
Opturen begyndte da også stille og roligt i takt med at temperaturen steg og vinterkulde blev til forår.
Alligevel var AaB ved at formøble det hele i de sidste runder af mareridt-sæsonen.
En sejr i anden sidste spillerunde, på hjemmebane mod SønderjyskE, ville redde os. Men ak! Et grumt 1-2 nederlag sendte os snublende nær afgrunden.
Vi var derfor tvunget til at hente 3 point i sæsonens sidste kamp 29. maj i Parken mod FCK - hvis ikke vi skulle være afhængig af andre resultater.
Skrækscenarie? Ja, for helvede!
FCK var allerede for flere runder siden blevet mestre og havde i realiteten intet at spille for. Alligevel var der ingen tvivl om at de gerne ville give den afgående cheftræner, og tidligere AaB-profil, Ståle Solbakken en sejr i afskedsgave.
Og det fik han. Blandt andet på et perlemål af den tidligere AaB'er Jesper Grønkjær, som i øvrigt indstillede sin aktive karriere efter kampen, men som altså også derved var tæt på at sende hans gamle klub ud af Superligaen.
2-0 til FCK og nu afhang alt af kampen mellem Esbjerg og Randers.
Med få minutter igen af sæsonen 2010/2011 tydede alt på at AaB måtte se den totale nedtur i øjnene. Randers førte 2-1 og dermed ville AaB få følgeskab af Esbjerg ned i 1. division. Regnen piskede ned udenfor mens jeg fulgte begivenhederne hjemme fra sofaen mens håbet efterhånden var meget lille...
Men så; få minutter før slutfløjtet, dukkede Esbjergs (nuværende FCM-spiller) Tim Janssen op og satte pandebrasken på bolden - og udlignede til 2-2! Et resultat der ville redde AaB's eksistens i Superligaen og i stedet sende Randers ned sammen med Esbjerg.
Og det er omtrent på dette tidspunkt jeg tager mig selv i at falde på knæ foran fjernsynet - og bede højlydt til dommeren om at fløjte kampen i Esbjerg af!
Til allersidst i kampen var Randers faktisk tæt på at komme foran igen men det skete lykkeligvis ikke - og dermed kunne AaB og alle fans af hele Nordjyllands hold, mildest talt, ånde lettet op!
Jeg reagerede ved at styrte ud på terrassen for at danse i den silende regn - mens min kone og børn så en smule undrende til...
"De sagde at hold der overvintrer på sidstepladsen rykker ned...Men folk siger jo så meget!"
At følge AaB's optur i foråret 2011 blev langt mere spændende end den burde. Lykkeligvis endte det godt til allersidst og sæsonen 2011/2012 er allerede i fuld gang.
AaB har nu sagt farvel til sine lejesvende og i skrivende stund er der ikke kommet meget nyt blod til truppen.
Allan Kuhn er dog lykkeligvis igen blevet assistenttræner og AaB er pt., efter 3 runder, ubesejret med 7 point på kontoen.
Skuden er vendt.
Lå lå lååååååå! :-)
