Handlingen tager udgangspunkt i Sælgeren Clovis Chaumel, der lever et lidt småkedeligt og ensformigt liv i en lille fransk provinsby - lige indtil et tilfældigt møde med kunstmaleren Millets billede "Angelus", som totalt slår benene væk under ham.
Netop denne begivenhed er baseret på et sandt mysterium: Salvador Dalis fascination af Millets værk "Angelus".
Dali brugte gentagene gange dette motiv som inspirationskilde til sine egne malerier.
Clovis’ møde med dette maleri ændrer hans liv fuldstændig og han gennemgår en markant udvikling i løbet af historien. Fra at være en lidt trist kontormus bliver han en kunstinteresseret ’boheme-type’ - og hans kone forstår ham SLET ikke…
Clovis gør det til sit projekt at forske i maleriets historie, og det fører ham snart til opdagelser af tabubelagte begivenheder i sin egen familie, som har paralleller til det Salvador Dali gennemgik i 1930’erne.
Temaerne i historien er en mands midtlivskrise, familiehemmeligheder og kunst. Det hele er formidlet virkelig fængende og interessant.
Der er mange følelser på spil i tegneserien og det skildres flot ved hjælp af udtryksfulde ansigter, stemningsfuld farvelægning og de mange detaljer i tegningerne.
Så udover at det er en god historie af franske Giroud, så byder værket også på en vellykket tegnestil med mange flotte detaljer af spanske José Homs.
tirsdag den 12. september 2017
søndag den 3. september 2017
Camilla Mehlsen: Teknologiens testpiloter
Hvis man interesserer sig bare en lille smule for børn og unges forhold til digital teknologi, er dette en yderst interessant debatbog.
Smartgenerationen (som nutidens børn og unge betegnes i bogen) er den første generation der vokser op med smart teknologi ”i sandkassen, skolen og soveværelset”, som Mehlsen beskriver det. ”Det er nyt og på mange måder et eksperiment, og vi kender endnu ikke konsekvenserne af den udvikling”.
Bogen fokuserer meget på at der - på grund af den digitale udvikling - er behov for en relancering af dannelses-begrebet.
Jeg kunne ikke være mere enig.
En af hovedpointerne i bogen er at bare fordi nutidens børn og unge vokser op med al den nye, smarte teknologi er de ikke automatisk mestre i at håndtere de muligheder og udfordringer de digitale medier bringer med sig.
De har brug for os voksne – også selvom mange voksne i dag føler sig hægtet af den digitale udvikling. Vi, de voksne, skal sørge for digital dannelse, for den kommer ikke af sig selv!
En af de myter forfatteren punkterer er den om at vores børn og unge er digitalt indfødte og derfor lærer at mestre teknologi hurtigere og bedre end tidligere generationer.
Camilla Mehlsen er videnskabsjournalist og selverklæret kritisk teknologioptimist. Den titel lever hun i bogen op til ved at undgå ensidige betragtninger om hvor ’farlig’ den moderne teknologi er for børn og unge.
Hun påpeger ganske enkelt at der er faldgruber i omgangen med den smarte teknologi, og at det drejer sig om at have den sunde fornuftige og kritiske tilgang til smartteknologien med sig, for at få det bedste ud af alle de fantastiske muligheder der ligger deri.
Bogen er grundig og veldokumenteret. Den indeholder fx en hel del facts, tal og undersøgelser samt beskrivelser af konferencer og udtalelser fra forskere, som bogens forfatter har talt med om emnet.
I bogen nævnes det blandt andet at danske forældre hører til blandt dem der er mindst bekymrede i forhold til børn og unges digitale vaner, samtidig med at danske børn er de børn der sidder længst tid foran computeren – og det anser Mehlsen som et problem.
Derudover er danske skolebørn blandt de børn og unge der tilbringer mindst tid sammen med kammerater efter skoletid i Europa.
Der er også en del fokus på hvordan folkeskolen forholder sig til den digitale revolution. En af pointerne i den forbindelse er at undervisningen ikke automatisk får et løft blot fordi skolen indkøber iPads til alle eleverne.
Faktisk er der intet der tyder på at digitaliseringen i barndommen giver skolebørn vigtige IT-mæssige kompetencer.
Interessant bog om et vigtigt emne, der er holdt i et lettilgængeligt og levende sprog.
Forordet er i øvrigt skrevet af Vincent Fella Hendricks, der sidste år udgav den glimrende bog: ”Spræng boblen: sådan bevarer du fornuften i en ufornuftig verden”, der blandt andet handler om sociale medier.
Smartgenerationen (som nutidens børn og unge betegnes i bogen) er den første generation der vokser op med smart teknologi ”i sandkassen, skolen og soveværelset”, som Mehlsen beskriver det. ”Det er nyt og på mange måder et eksperiment, og vi kender endnu ikke konsekvenserne af den udvikling”.
Bogen fokuserer meget på at der - på grund af den digitale udvikling - er behov for en relancering af dannelses-begrebet.
Jeg kunne ikke være mere enig.
En af hovedpointerne i bogen er at bare fordi nutidens børn og unge vokser op med al den nye, smarte teknologi er de ikke automatisk mestre i at håndtere de muligheder og udfordringer de digitale medier bringer med sig.
De har brug for os voksne – også selvom mange voksne i dag føler sig hægtet af den digitale udvikling. Vi, de voksne, skal sørge for digital dannelse, for den kommer ikke af sig selv!
En af de myter forfatteren punkterer er den om at vores børn og unge er digitalt indfødte og derfor lærer at mestre teknologi hurtigere og bedre end tidligere generationer.
Camilla Mehlsen er videnskabsjournalist og selverklæret kritisk teknologioptimist. Den titel lever hun i bogen op til ved at undgå ensidige betragtninger om hvor ’farlig’ den moderne teknologi er for børn og unge.
Hun påpeger ganske enkelt at der er faldgruber i omgangen med den smarte teknologi, og at det drejer sig om at have den sunde fornuftige og kritiske tilgang til smartteknologien med sig, for at få det bedste ud af alle de fantastiske muligheder der ligger deri.
Bogen er grundig og veldokumenteret. Den indeholder fx en hel del facts, tal og undersøgelser samt beskrivelser af konferencer og udtalelser fra forskere, som bogens forfatter har talt med om emnet.
I bogen nævnes det blandt andet at danske forældre hører til blandt dem der er mindst bekymrede i forhold til børn og unges digitale vaner, samtidig med at danske børn er de børn der sidder længst tid foran computeren – og det anser Mehlsen som et problem.
Derudover er danske skolebørn blandt de børn og unge der tilbringer mindst tid sammen med kammerater efter skoletid i Europa.
Der er også en del fokus på hvordan folkeskolen forholder sig til den digitale revolution. En af pointerne i den forbindelse er at undervisningen ikke automatisk får et løft blot fordi skolen indkøber iPads til alle eleverne.
Faktisk er der intet der tyder på at digitaliseringen i barndommen giver skolebørn vigtige IT-mæssige kompetencer.
Interessant bog om et vigtigt emne, der er holdt i et lettilgængeligt og levende sprog.
Forordet er i øvrigt skrevet af Vincent Fella Hendricks, der sidste år udgav den glimrende bog: ”Spræng boblen: sådan bevarer du fornuften i en ufornuftig verden”, der blandt andet handler om sociale medier.
Abonner på:
Opslag (Atom)