Musiklisterne fra møde 13 i MAS13042013

Et halvt årstid gik der mellem møde 12 og 13 i den labre musikklub Music Appreciation Society af 13. april 2013, aka MAS13042013.

6 måneder mellem to møder er lang tid, og hører heldigvis til sjældenhederne. Til tider har vi bare ualmindeligt travlt med alt muligt andet.

Ultimo marts 2017 lykkedes det dog lykkeligvis at finde en lørdag hvor vi alle 3 kunne mødes til hygge med god mad, chips, "øls" - og masser af musik og snak om musik.

Vi kom omkring en ordentlig dosis tristesse og tungsind via kategorien der fik det mundrette navn ''Kæft hvor har jeg det nedern! (Det er lidt synd for mig)'.

Til denne kategori valgte jeg at gå 'all in', så alle tre numre sitrer
af tungsind og flere af forsangerne græder sig nærmest igennem teksten.

Lyt bare til Michael Gira (Swans) når han synger;


"I was never young
Nothing has transpired
But when I look in the mirror
I feel dead
I feel cold
I am blind..."

Eller når Conor Oberst (Bright Eyes) åbner sangen Something vague med disse depressive linjer;

"Now and again it seems worse than it is
But mostly the view is accurate
You see your breathe in the air
As you climb up the stairs
To that coffin you call your apartment."

Jeg siger ikke at svaret til ovennævnte er alkohol men det er et faktum at næste kategori var 'Drinking songs' (Sange der handler om alkohol og/eller sange der giver en lyst til at drikke alkohol).

Jeg stod bag denne kategori og havde taget udgangspunkt i fænomenale The Doors med Alabama song, hvor Jim Morrison messer;

"Well, show me the way
To the next whiskey bar
Oh, don't ask why
Oh, don't ask why..."

Derudover havde jeg valgt den skæve og fremragende fortælling 'Alcohol' med The Kinks, hvor Ray Davies bl.a. synger;

"Oh demon alcohol,
Sad memories I cannot recall,
Who thought I would fall,
A slave to demon alcohol..."

Et herligt anderledes nummer med en doven vokal, piano og blæsere.

For over 30 over siden storhittede danske Gangway med nummeret My girl and me, og jeg syntes sangen fortjente en plads på min 'alkohol-liste'. Det er særdeles fængende og omkvædet går også rent ind;

"My girl and me we hang around in bars
and we're usually drunk but never too drunk
to fight like cats and dogs all night".

Tredje kategori var også en fornøjelse at finde numre til.

'Goosebump moments' gik ud på at finde helt specielle øjeblikke eller passager i sange hvor man, ja; får gåsehud.

Inden islandske Bjørk blev kendt over det meste af verden var hun forsanger i bandet The Sugarcubes. Dengang var hun også en ualmindelig dygtig sanger med en helt speciel sangstemme.

I nummeret Birthday, som i øvrigt blev et solidt hit, giver hun prøvelser på dette. Hver eneste gang jeg lytter til omkvædende bliver jeg blæst bagover.

Også, desværre afdøde, Jeff Buckley formåede at skabe unikke øjeblikke ved hjælp af sin musik og sin sangstemme. Hele det første minutstid af covernummeret Lilac wine er ét langt 'goosebump moment'.

Når amerikanske Low er allerbedst rammer de også magiske øjeblikke. Deres særegne sadcore kan noget helt specielt, ikke mindst i kraft af Mimi Parkers smukke vokal.

Prøv bare at lytte til nummeret Two-step, og spids ørerne ved 1:38 til cirka 1:50.

Som vanligt sluttede vi af med udvalgte, vellykkede musikvideoer.

Her kommer mine lister;


'Kæft hvor har jeg det nedern! (Det er lidt synd for mig)':


Swans: Failure (White light from the mouth of infinity, 1991).

Bright Eyes: Something vague (Fevers and mirrors, 2000).

Daughter: Smother (If you leave, 2013).


'Drinking songs' (sange der handler om alkohol og/eller sange der giver en lyst til at drikke alkohol):


The Doors: Alabama song (S.t., 1967).

The Kinks: Alcohol (Muswell hillbillies, 1971).

Gangway: My girl and me (Sitting in the park (again!), 1988).


'Goosebump moments' (gyldne øjeblikke i sange):


The Sugarcubes: Birthday (omkvædene!). (Life's too good, 1988).

Jeff Buckley: Lilac wine (det første minutstid!). (Grace, 1993).

Low: Two-step (Mimi Parkers smukke, tyste vokal. 1:38- 1:50 ca.). (Secret name, 1999).


2 videoer:

Liars: Scissor (Director: Andrew Bruntel, 2010).

Battles: My machines (Director: Daniels, 2011).

Hvordan ville DINE lister se ud?

Musiklisterne fra møde 12 i MAS13042013

Tilbage i juli måned 2016 var det blevet tid til at mødes for tolvte gang i musik-nørde-fælleskabet Music Appreciation Society af 13. april 2013, also known as MAS13042013.

Kategorierne, eller benspændene om man vil, var denne gang:

Female artist(s), first album, first track.

STOR sangstemme. 

The sun, the moon, the stars.

Musikvideoer.

Jeg havde valgt førstnævnte kategori for at sætte lidt fokus på nogle af alle de glimrende kvindelige musikere der findes. For at gøre det en anelse mere udfordrende tilføjede jeg at det skulle være et åbningsnummer på et debutalbum fra solisten eller bandet.

Til den udfordring fandt jeg solide Lp'er frem med så seje kvinder som Patti Smith, PJ Harvey og Kristin Hersh. 

Fælles for alle tre er at de alle overrumplede mig fuldstændig da jeg første gang stiftede bekendtskab med dem. Deres intensitet og nerve på de valgte numre er ret imponerende. Og så er der tilmed tale om skæring nr. 1 på en debutplade. 

Kategori nr. 2 - STOR sangstemme - bød på yderligere to kvindelige artister. Denne gang i form af legendariske Janis Joplin samt Lisa Papineau fra det amerikanske alternative rockband Pet. 

Joplin taler nærmest for sig selv. Ganske enkelt en fantastisk - og stor - rockstemme. 

Papineau er noget mere ukendt i den brede offentlighed. Jeg skamlyttede til Pets selvtitlede album fra 1996. På flere af numrene giver Lisa Papineau sig fuldt ud med hendes, nærmest råbende, hæse og decideret rasende sangstemme. Selve musikken var egentlig ikke synderlig speciel men dén sangstemme. Wow! 

Den sidste store sangstemme i denne kategori tilhører en nu desværre afdød rockstjerne. Nemlig Chris Cornell. 

Vel nok den største sangstemme blandt alle forsangerne fra "grunge"-fænomenet som væltede ud af Seattle og omegn i de tidlige 90'ere.

Få måneder før møde 12 i MAS13042013 havde jeg oplevet Cornell live i Musikkens Hus i Aalborg. En fuldstændig magisk koncert, og jeg var ikke i tvivl om at han skulle med på listen. 

Til tredje kategori skulle vi ud blandt stjernerne, solen og månen. Jeg valgte John Lennons Instant karma! pga. lyrikken undervejs i sangen. Udover at det selvfølgelig er en vanvittig fed sang. 

Ellers valgte jeg at smutte omkring det engelske punk-rock band Dead Moon og det psykedeliske rockband Moon Duo, der består af Wooden Sjips-guitaristen Ripley Johnson og Sanae Yamada. 

Her kommer listerne:

Female artist(s), first album, first track:

 

Patti Smith: Gloria (Horses, 1975). 

 

PJ Harvey: Oh my lover (Dry, 1992). 

 

Kristin Hersh: Your ghost (Hips and makers, 1994). 

 

 

STOR sangstemme:

 

Janis Joplin: Cry baby (Pearl, 1971).

 

PET: Lil' boots (S.t., 1996).

 

Chris Cornell: Nearly forgot my broken heart (Higher truth, 2015). 

 

 

The sun, the moon, the stars:

 

John Lennon: Instant karma! (Shaved Fish, 1969). 

 

Dead Moon: Dead moon night (Unknown passage, 1989). 

Moon Duo: In the sun (Mazes, 2011). 

Musikvideoer: 

OK Go: Upside down & inside out

Kristin Hersh: Your ghost

Hvordan ville DINE lister se ud?

Musiklisterne fra møde 11 i MAS13042013

Jeg fortsætter ufortrødent med musiklisterne.

Denne gang med listerne der dannede grundlag for møde nr. 11 i den musiknørdede og yderst lækre klub med det - indrømmet - lettere prætentiøse navn Music Appreciation Society af 13. april 2013 (MAS13042013).

Kategorierne denne gang var;

'Lyt lige til den bas'

'Drive' (Køre-for-stærkt-musik)

'Fødselsår'

'Musikvideoer'


Glimrende kategorier at arbejde med.

I forhold til førstnævnte kategori var der især ét band jeg tænkte på med det samme; Primus.

Forsangeren og bassisten i Primus Les Claypool er fænomenal.

Hvad angår kategori nummer 2 måtte jeg tænke lidt kreativt idet jeg ikke har kørekort (og dermed ikke sådan rigtig kører bil...).

Selvom jeg altid har cyklet en del, så tror jeg faktisk ikke jeg nogensinde har kørt for stærkt på cykel ;)

Alligevel var det ikke svært at finde på oplagte sange til den kategori.

Jeg havde fundet på kategori nummer 3, hvor vi 3 medlemmer af MAS13042013 hver især fik lov til at dykke ned i noget af det bedste musik fra netop det år hvor vi blev født.

Tre forskellige årstal. Mit er 1977. Ikke noget dårligt 'musik-år'...

Her kommer mine lister;


'Lyt lige til den bas':

Stevie Wonder: Higher ground (Innervisions, 1973).

Primus: Tommy the cat (Suck on this, 1989).

Tool: Schism (Lateralus, 2001).


'Drive' ('køre for stærkt-musik'):

Pearl Jam: Rearviewmirror (Vs., 1993).

Arctic Monkeys: I bet that you look good on the dancefloor (Whatever people say I am, That's what I'm not (2006).

Ty Segall: It's over (Manipulator, 2014).


'Fødselsår':

David Bowie: Heroes (Heroes, 1977).

Elvis Presley: Moody blue (Moody blue, 1977).

Eric Clapton: Cocaine (Slowhand, 1977).


Musikvideoer:

Pixies: Another toe in the ocean (director: Liviu Boar, 2013).

The Chemical Brothers (ft. Beck): Wide open (director: Dom & Nic, 2016).

Hvordan ville DINE lister se ud?

Musiklisterne fra møde 10 i MAS13042013

Til møde nr. 10 i den lille, eksklusive og rasende hyggelige klub, Music Appreciation Society af 13. april 2013 (MAS13042013) var kategorierne som følger;

'Family'

'Nostalgi-trip'

'Jazzy'

'2 musikvideoer'


Jeg havde bestemt kategorien 'Nostalgi-trip'.

For mig er der meget nostalgi forbundet med Vendsyssel, vendelbomål og Niels Hausgaard, så jeg var ikke i tvivl om at nummeret Hjemstavn skulle med på listen;

"...Å de gammel ka håev, at åelting var bijjer
Dæejgåeng folk var fatte å slæe sæ fordærre.
Så væ-a hvæen a e hæen,
Så-e a hjæ-em."

Gasolin's Som et strejf af en dråbe forbinder jeg først og fremmest med de sidste toner fra det legendariske radioprogram, den alternative lytterhitliste, Det Elektriske Barometer.

Når sidste nummer på barometer-listen var spillet, og det sidste dybfølte brev var læst op, var det tid til Gasolin's smukke sang.

Sådan var det hver eneste søndag aften i en årrække på teenageværelset.

Nannas sang om Buster er taget med fordi jeg husker den sang og film så skeltsættende. Hjemme på villavejen klædte vi os ud og lavede tryllenumre som Buster.

Nanna rammer filmens stemning perfekt, og teksten er spot on i forhold til barnesindets unikke fantasi;

"Stille, stille, stille, nu står solen op
Nattens trolde er forsvundet
Den sidste fløj bort i en kaffekop
Og blir nok aldrig fundet
Det hyler og tuder i det fjerne nu
Verden drøner hastigt videre
Men klovnene danser og folk dør af grin
Og fuglene de kvidrer..."


Den komplette liste med mine bidrag kommer her:


Family:

The Ronettes: Be my baby (7"-single, 1963).

Røde Mor: Grillbaren (Grillbaren, 1973).

The Jesus and Mary Chain: Just like honey (Psychocandy, 1985).


Nostalgi-trip:

Niels Hausgaard: Hjemstavn (Han tog realen med, 1983). Lun hyldest til Vendsyssel.

Gasolin': Som et strejf af en dråbe (non-album track, 1973). Det Elektriske Barometer, P4 i P1 1986 - 1994).

Nanna: Buster (Små blå breve, 1984). Fra filmen Buster.


Jazzy:

Count Basie: Duet (Basie, 1957).

Miles Davis: Blue in green (Kind of blue (1959).

Doky Brothers: Hope (s.t., 1995).


Musikvideoer:

Tenacious D: Tribute (directed by Liam Lynch). (Tenacious D, 2002).

Jack White: I'm shakin' (directed by Dori Oskowitz). (Blunderbuss, 2012).


Hvordan ville DINE lister se ud?