Jeg har for nylig læst den glimrende roman Retrograd af Torben Munksgaard (Lindhardt og Ringhof, 2007. 371 sider).
Hovedpersonen Henrik har fast arbejde, er gift og har en søn - og den lille familie bor i et hus på en stille villavej, i en forstad til Odense.
Der er bare ét problem: Han RØVkeder sig!
Henrik bruger næsten al sin fritid på at se fjernsyn, og han orker næsten ikke at stå ud af sengen og møde op på arbejde hver morgen. Han er irriteret på sine småborgerlige naboer, og kan i det hele taget ikke rigtig finde nogen mening med livet.
Han føler sig fremmedgjort overfor såvel sin kone som deres søn, der går i gymnasiet.
Efter sin 50 års fødselsdag beslutter han derfor at blive mentalt yngre og vende ryggen til den stille parcelhus-tilværelse.
Han begynder ganske enkelt at opføre sig som om han er en ung studerende igen, uden alle de forpligtelser, der fylder i hans voksne liv. Forpligtelser der bare er én stor belastning i Henriks hoved.
Han beslutter sig blandt andet for at gatecrashe sin søns gymnasieklasses fester, og det bliver præcis ligeså pinligt og akavet, som man skulle tro.
Henriks kone er (sjovt nok…) ikke helt tilfreds med hans nye livsstil, og det får store konsekvenser for ham.
En af de sjovere indslag er det hvor Henrik begynder at identificerer sig med en af hans kolleger, Johannes, der er blevet indlagt på et psykiatrisk sygehus, efter en hård skilsmisse.
Sammen med en ven ’befrier’ Henrik Johannes (sidstnævnte er på dette tidspunkt bedøvet af medicin) fra det psykiatriske sygehus for at få ham med til København.
Et af de helt store problemer ved Henriks 'flugt' til København er at han ikke rigtig ved hvad han skal foretage sig i hovedstaden. Så inden længe er Henrik på endeløse drukture, og leder desperat efter gamle flammer fra studietiden i København, og vikler sig ind i en hel del ualmindelige pinlige situationer undervejs…
Bogen beskriver en mands midtvejskrise med masser af humor og kant – og så byder den på en tankevækkende slutning!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar