Jeg er de senere år blevet ret glad for romaner der vel kan betegnes som ’vildmarks-litteratur’.
Fx Into the wild (Ind i vildmarken) og biografien Wild.
Isfald er også delvist en beretning om at klare sig på egen hånd i vildmarken.
Plottet kort:
Monica er gift med Thomas og sammen har de en lille søn, som Monica har svært ved rigtigt at knytte sig til.
Forelskelsen er for længst et overstået kapitel. Nærvær er en by i Rusland, blandt andet fordi Thomas arbejder konstant.
Erik er single, og bor hos sin bror og har ingen børn.
Fællesnævneren er at de desperat savner indhold i livet. Den daglige trummerum er ved at drive dem til vanvid, og rastløsheden og frustrationen truer med at stå ud i lys lue.
Monica har tidligere været på en traumatisk og skæbnesvanger bjergbestigning, og Erik har ambitioner om at gå på ski til Nordpolen.
Monica og Erik mødes hos Eriks bror, og bliver herefter enige om at tage en tur sammen til Svalbard.
Så på trods af at Monica er tynget af depression og en traumatisk oplevelse på en tidligere bjergbestigning (som hun holder hemmelig) higer hun efter at komme ud i vildmarken. Væk fra mand og barn, og de vante omgivelser.
Spændingsmomenterne ligger blandt andet i Monica og Eriks møde med de store mængder sne, farlige isbjørne – og ikke mindst afsløringen af den grufulde hemmelighed Monica bærer rundt på.
Hver enkelt person der optræder i historien bliver introduceret og beskrevet virkelig fornemt af Liselotte Michelsen.
Det er meget effektivt og opbyggeligt beskrevet hvordan eksempelvis Erik nørder igennem med litteratur om en svensk polarforskers mislykkede ballonfærd, og hvordan han selv drømmer om at klare sig igennem en barsk ekspedition til Nordpolen.
Vellykket debutroman.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar