Da vi mødtes til møde nummer otte i Music Appreciation Society var der nok en gang 3 spændende kategorier at tage fat på.
"Natmusik" dækker over numre der egner sig fortrinligt til at blive lyttet til mens alt er mørkt og stille omkring en.
"Numre der skifter karakter undervejs" hentyder til de sange der har flere personligheder og udtryk mens nummeret skrider frem.
"Numre med masser af eminent guitarspil" - Well, det giver vist sig selv; GUITAR ER GUD!!!
Her kommer mine bidrag til de 3 kategorier:
Natmusik:
R.E.M.: Nightswimming (Automatic for the people, 1992).
Bob Hund: Det Överexponerade Gömstället (Det Överexponerade Gömstället, 2011)
Damon Albarn: The selfish giant (Everyday robots, 2014).
Numre der skifter karakter undervejs:
Primus: To defy the laws of traditions (Frizzle Fry, 1990).
Radiohead: Paranoid Android (OK Computer, 1997).
The Dead Weather: 60 feet tall (Horehound, 2008).
Numre med masser af eminent guitarspil:
Jimi Hendrix: Voodoo child (slight return) (Electric ladyland,1968).
The Stooges: 1969 (The Stooges, 1969).
Fra 2 min. -
Dinosaur Jr.: Get me (Where you been, 1993). (Guitarsolo: 4:04 - 5:51).
Hvordan ville DINE lister se ud?
fredag den 30. marts 2018
søndag den 25. marts 2018
Musiklisterne fra møde 7 i MAS13042013
Det er i skrivende stund præcis 3 år siden vi havde møde nr. 7 i den underskønne musikklub Music Appreciation Society. Og NU rammer mine musiklister fra dette møde bloggen.
Det var nogle ualmindelig fine kategorier vi havde kastet os ud i til møde 7.
Som forberedelse til mødet fik jeg blandt andet lyttet til rigtig mange søde og bløde kærlighedssange, og endte altså med at udvælge nedenstående 3 numre, som mine favoritter.
Kategorien med intrumental førte mig også vidt omkring i musikkens verden. Der findes MASSER af fede intrumentalnumre derude.
Tredje og sidste kategori var særdeles interessant, ikke mindst for en bibliotekar som undertegnede, og mine to medsammensvorende i klubben. Her skulle der nemlig findes sange der på en eller anden måde er inspireret af litteratur.
3 Mushy, mushy love songs (bløde kærlighedssange der holder):
Otis Redding: That's how strong my love is (The great Otis Redding sings soul ballads, 1965).
The Cure: Lovesong (Disintegration, 1989).
Belle & Sebastian: Funny little frog (The life pursuit, 2006).
3 instrumental-numre:
Pink Floyd: Marooned (The division bell, 1994).
Smashing Pumpkins: Mellon collie and the infinite sadness (Mellon collie and the infinite sadness, 1995).
Maggie Bjørklund: Missing at Sea (Shaken, 2014).
3 numre baseret på litteratur:
Led Zeppelin: Ramble on (Led Zeppelin II, 1969). (J.R.R Tolkien: The Lord of the Rings, 1954-55).
Nada Surf: Popular (High/low, 1996). (Gloria Winters: 'Penny's guide to teen-age charm and popularity', 1964).
PJ Harvey: The river (Is this desire?, 1998). (Flannery O'Conner: 'The river' (novelle), fra novellesamlingen 'A good man is hard to find', 1955).
Hvordan ville DINE lister se ud?
Det var nogle ualmindelig fine kategorier vi havde kastet os ud i til møde 7.
Som forberedelse til mødet fik jeg blandt andet lyttet til rigtig mange søde og bløde kærlighedssange, og endte altså med at udvælge nedenstående 3 numre, som mine favoritter.
Kategorien med intrumental førte mig også vidt omkring i musikkens verden. Der findes MASSER af fede intrumentalnumre derude.
Tredje og sidste kategori var særdeles interessant, ikke mindst for en bibliotekar som undertegnede, og mine to medsammensvorende i klubben. Her skulle der nemlig findes sange der på en eller anden måde er inspireret af litteratur.
3 Mushy, mushy love songs (bløde kærlighedssange der holder):
Otis Redding: That's how strong my love is (The great Otis Redding sings soul ballads, 1965).
The Cure: Lovesong (Disintegration, 1989).
Belle & Sebastian: Funny little frog (The life pursuit, 2006).
3 instrumental-numre:
Pink Floyd: Marooned (The division bell, 1994).
Smashing Pumpkins: Mellon collie and the infinite sadness (Mellon collie and the infinite sadness, 1995).
Maggie Bjørklund: Missing at Sea (Shaken, 2014).
3 numre baseret på litteratur:
Led Zeppelin: Ramble on (Led Zeppelin II, 1969). (J.R.R Tolkien: The Lord of the Rings, 1954-55).
Nada Surf: Popular (High/low, 1996). (Gloria Winters: 'Penny's guide to teen-age charm and popularity', 1964).
PJ Harvey: The river (Is this desire?, 1998). (Flannery O'Conner: 'The river' (novelle), fra novellesamlingen 'A good man is hard to find', 1955).
Hvordan ville DINE lister se ud?
fredag den 23. marts 2018
Chris Cleave: Den anden hånd
Pigen Lille Bi er flygtet fra mennesker og oplevelser i hjemlandet Nigeria og har boet to år på et britisk asylcenter.
I sin taske har hun et kørekort, der tilhører en journalist ved navn Andrew, og da hun ved en planlagt fejl slipper ud af asylcentret, opsøger hun Andrew på hans adresse.
Andrew og Lille Bi er nemlig, sammen med Andrews kone Sarah, forbundet af en grufuld hændelse, der fandt sted på en strand i Nigeria.
Men da Lille Bi ankommer på adressen har Andrew få dage forinden begået selvmord.
De næste måneder tilbringer hun med mandens kone, Sarah, og hendes fire år gamle søn Charlie.
Gennem hele bogen er Charlie iført et batmankostume, som han nægter at tage af. Han adlyder kun navnet “Batman”, og lever sit liv i en verden hvor han bekæmper det onde.
Og SÅ får vi ellers den dybe og skræmmende historie om hvordan tingene hænger sammen og hvorfor det hele er gået så galt som der er. Og det hele er mesterligt beskrevet af Chris Cleave.
’Den anden hånd’ er en slags universel fortælling om, hvordan vi alle er forbundet med hinanden – midt i en tid hvor vi lukker grænserne, og har lange asylbehandlinger, samtidig med vi i den vestlige verden ikke kan begribe de omstændigheder, der tvinger mennesker på flugt.
Tematikkerne er flygtninge, sorg, frygt, kærlighed.
”Den anden hånd” er en virkelig vellykket roman der på én gang er tankevækkende, smuk og grufuld i sit udtryk.
Det er også en ægte ’pageturner’, som man ikke lige lægger fra sig og når man er færdig med den, rumsterer historien i baghovedet længe efter.
Varm anbefaling herfra.
Kort om Chris Cleave:
Født: London, 1973. Uddannelse: Har studeret Psykologi på Balliol College i Oxford.
Debutroman: Incendiary, 2005. Litteraturpriser: Somerset Maugham Award, 2006.
Seneste udgivelse: Guld (Hr. Ferdinand, 2012). Oversat af Claus Bech.
Citat fra Forfatterweb:
”Engelske Chris Cleaves forfatterskab behandler både mellemmenneskelige og globale problemer.
Fælles for hans bøger er, at man opnår en indsigt i, hvordan vores valg ikke bare påvirker vores eget liv, men også andres.
Cleave giver læseren et psykologisk indblik i sine hovedpersoner, så man forstår, hvorfor de handler, som de gør.
Et indblik, der også gør det svært at kaste en moralsk dom over karaktererne, da man forstår, at de hverken er gode eller onde, men blot mennesker”.
I sin taske har hun et kørekort, der tilhører en journalist ved navn Andrew, og da hun ved en planlagt fejl slipper ud af asylcentret, opsøger hun Andrew på hans adresse.
Andrew og Lille Bi er nemlig, sammen med Andrews kone Sarah, forbundet af en grufuld hændelse, der fandt sted på en strand i Nigeria.
Men da Lille Bi ankommer på adressen har Andrew få dage forinden begået selvmord.
De næste måneder tilbringer hun med mandens kone, Sarah, og hendes fire år gamle søn Charlie.
Gennem hele bogen er Charlie iført et batmankostume, som han nægter at tage af. Han adlyder kun navnet “Batman”, og lever sit liv i en verden hvor han bekæmper det onde.
Og SÅ får vi ellers den dybe og skræmmende historie om hvordan tingene hænger sammen og hvorfor det hele er gået så galt som der er. Og det hele er mesterligt beskrevet af Chris Cleave.
’Den anden hånd’ er en slags universel fortælling om, hvordan vi alle er forbundet med hinanden – midt i en tid hvor vi lukker grænserne, og har lange asylbehandlinger, samtidig med vi i den vestlige verden ikke kan begribe de omstændigheder, der tvinger mennesker på flugt.
Tematikkerne er flygtninge, sorg, frygt, kærlighed.
”Den anden hånd” er en virkelig vellykket roman der på én gang er tankevækkende, smuk og grufuld i sit udtryk.
Det er også en ægte ’pageturner’, som man ikke lige lægger fra sig og når man er færdig med den, rumsterer historien i baghovedet længe efter.
Varm anbefaling herfra.
Kort om Chris Cleave:
Født: London, 1973. Uddannelse: Har studeret Psykologi på Balliol College i Oxford.
Debutroman: Incendiary, 2005. Litteraturpriser: Somerset Maugham Award, 2006.
Seneste udgivelse: Guld (Hr. Ferdinand, 2012). Oversat af Claus Bech.
Citat fra Forfatterweb:
”Engelske Chris Cleaves forfatterskab behandler både mellemmenneskelige og globale problemer.
Fælles for hans bøger er, at man opnår en indsigt i, hvordan vores valg ikke bare påvirker vores eget liv, men også andres.
Cleave giver læseren et psykologisk indblik i sine hovedpersoner, så man forstår, hvorfor de handler, som de gør.
Et indblik, der også gør det svært at kaste en moralsk dom over karaktererne, da man forstår, at de hverken er gode eller onde, men blot mennesker”.
onsdag den 21. marts 2018
Musiklisterne fra møde 6 i MAS13042013
Her kommer mine lister fra møde nr. 6 i Music Appreciation Society.
Kategorierne var;
5 storytellers
2 temaer fra tv-serier
3 med andet sprog end skandinavisk/engelsk
5 storytellers:
Bob Dylan: Hurricane (Desire, 1976).
Tom Waits: Christmas card from a hooker in Minneapolis (Blue velvet, 1978).
Nick Cave & The Bad Seeds: Jubilee street (Push the sky away, 2013).
Allan Olsen: Hjørringvej (Jøwt, 2013).
Mikael K & Klondyke: Pigen fra Altona/Sømandsenken (Sange fra nord, 2014).
2 temaer fra tv-serier:
Hill street blues theme (1981-1987. Mike Post).
Mark Snow: X-Files theme (main title). (1996).
3 med andet sprog end skandinavisk/engelsk:
Angelique Kidjo: Malaika (Logozo, 1992). (Swahili).
Tocotronic: Pure vernunft darf niemals siegen (Pure vernunft darf niemals siegen, 2005). (Tysk).
Mark Lanegan: Elégie funébre (Imitations, 2013). (Fransk). Original: Gérard Manset, 1970.
Hvordan ville DINE lister se ud?
Kategorierne var;
5 storytellers
2 temaer fra tv-serier
3 med andet sprog end skandinavisk/engelsk
5 storytellers:
Bob Dylan: Hurricane (Desire, 1976).
Tom Waits: Christmas card from a hooker in Minneapolis (Blue velvet, 1978).
Nick Cave & The Bad Seeds: Jubilee street (Push the sky away, 2013).
Allan Olsen: Hjørringvej (Jøwt, 2013).
Mikael K & Klondyke: Pigen fra Altona/Sømandsenken (Sange fra nord, 2014).
2 temaer fra tv-serier:
Hill street blues theme (1981-1987. Mike Post).
Mark Snow: X-Files theme (main title). (1996).
3 med andet sprog end skandinavisk/engelsk:
Angelique Kidjo: Malaika (Logozo, 1992). (Swahili).
Tocotronic: Pure vernunft darf niemals siegen (Pure vernunft darf niemals siegen, 2005). (Tysk).
Mark Lanegan: Elégie funébre (Imitations, 2013). (Fransk). Original: Gérard Manset, 1970.
Hvordan ville DINE lister se ud?
fredag den 16. marts 2018
Han Kang: Vegetaren
Historien kredser om en ung kvinde ved navn Yeong-Hen som lever i et lidt småkedeligt, men stabilt ægteskab.
Dét bliver der dog ændret på da Yeong-Hen beslutter sig for at blive vegetar.
Umiddelbart en ret uskyldig beslutning skulle man mene – men det er MEGET mere end familien kan kapere.
I det samfund Yeong Hen bor i er det nemlig et tegn på normalitet, styrke og velfærd at spise kød.
Så den ellers så medgørlige og stilfærdige kvinde chokerer altså i den grad resten af sin familie med sin beslutning. Men hun holder stædigt fast i sit valg. Koste hvad det vil.
Og så bliver det hele ellers lige så stille mere og mere grotesk.
Det bliver blandt andet besluttet at Yeong Hen må være sindssyg og derfor skal hun indlægges på en psykiatrisk afdeling.
Det beskrives også ganske malende hvordan andre familiemedlemmer - bizart nok - forsøger at tvinge hende, med vold og magt, til at spise kød.
Historien fortælles blandt andet gennem Yeong Hens mand, svoger og søster, og det hele fremstår meget gådefuldt, og Yeong Hen går mere og mere i hundene.
Der er fokus på hemmeligheder, begær og afsavn, og man bliver som læser klogere på Sydkoreas syn på familieforhold og kvindefrigørelse.
’Vegetaren’ er både poetisk og grotesk i sit udtryk - så hvis man har lyst til at læse en lidt skæv og anderledes roman, er dette et rigtigt godt bud.
Romanen vandt i 2016 den prestigefyldte ’Man Booker International Prize’, som hvert år uddeles i London for årets bedste engelsksprogede udgivelse.
Dét bliver der dog ændret på da Yeong-Hen beslutter sig for at blive vegetar.
Umiddelbart en ret uskyldig beslutning skulle man mene – men det er MEGET mere end familien kan kapere.
I det samfund Yeong Hen bor i er det nemlig et tegn på normalitet, styrke og velfærd at spise kød.
Så den ellers så medgørlige og stilfærdige kvinde chokerer altså i den grad resten af sin familie med sin beslutning. Men hun holder stædigt fast i sit valg. Koste hvad det vil.
Og så bliver det hele ellers lige så stille mere og mere grotesk.
Det bliver blandt andet besluttet at Yeong Hen må være sindssyg og derfor skal hun indlægges på en psykiatrisk afdeling.
Det beskrives også ganske malende hvordan andre familiemedlemmer - bizart nok - forsøger at tvinge hende, med vold og magt, til at spise kød.
Historien fortælles blandt andet gennem Yeong Hens mand, svoger og søster, og det hele fremstår meget gådefuldt, og Yeong Hen går mere og mere i hundene.
Der er fokus på hemmeligheder, begær og afsavn, og man bliver som læser klogere på Sydkoreas syn på familieforhold og kvindefrigørelse.
’Vegetaren’ er både poetisk og grotesk i sit udtryk - så hvis man har lyst til at læse en lidt skæv og anderledes roman, er dette et rigtigt godt bud.
Romanen vandt i 2016 den prestigefyldte ’Man Booker International Prize’, som hvert år uddeles i London for årets bedste engelsksprogede udgivelse.
fredag den 9. marts 2018
Wilfrid Lupano: Gamle gubber. Bind 1: Vi som er tilbage
Tekstforfatteren til denne herlige franske tegneserie hedder Wilfrid Lupano og tegneren hedder Paul Cauuet, og dette er deres første udgivelse på dansk.
Vi følger de tre gamle barndomsvenner, Emile, Antoine og Pierre, som mødes til Antoines hustrus begravelse.
Trekløveret er efterhånden blevet temmelig gamle, og de er nogle skæve og spøjse typer.
Pierre er for eksempel lidt af en ballademager med anarkistiske tilbøjeligheder, og de muntrer sig alle tre med blandt andet – i bedste ungdommelig stil – at crashe diverse fornemme fester.
Omdrejningspunktet for historien er dog at det bliver afsløret at Antoines højt elskede, og nu afdøde, hustru Lucette engang havde et kortvarigt forhold til Antiones værste fjende; direktøren for en industrigigant. Selvsamme industrigigant som Antione i årevis har bekæmpet i en fagpolitisk kamp.
Antione er opsat på at få hævn, på trods af at den tidligere direktør nu både er blevet senil og bor på et plejehjem i Italien.
Der er med andre ord lagt i ovnen til et roadtrip med potentielle katastrofale følger...
De to barndomsvenner, samt Antiones højgravide barnebarn, beslutter sig dog for at gøre sit til at det hele ender udramatisk, og begiver sig derfor med på Antiones hævntogt.
Undervejs bliver de involveret i forskellige vanvittige - og vanvittigt sjove! – episoder, og vi lærer efterhånden alle personernes særheder at kende.
Samtidig bliver der gjort plads til en god portion samfundssatire, og mange vittige dialoger hovedpersonerne i mellem.
Alt i alt en charmerende, skæv og flot udført tegneserie for voksne, som er vellykket både hvad angår historien og tegningerne.
Gamle gubber 2: Bonny and Pierre er nu udgivet - og jeg ser frem til at læse den!
Vi følger de tre gamle barndomsvenner, Emile, Antoine og Pierre, som mødes til Antoines hustrus begravelse.
Trekløveret er efterhånden blevet temmelig gamle, og de er nogle skæve og spøjse typer.
Pierre er for eksempel lidt af en ballademager med anarkistiske tilbøjeligheder, og de muntrer sig alle tre med blandt andet – i bedste ungdommelig stil – at crashe diverse fornemme fester.
Omdrejningspunktet for historien er dog at det bliver afsløret at Antoines højt elskede, og nu afdøde, hustru Lucette engang havde et kortvarigt forhold til Antiones værste fjende; direktøren for en industrigigant. Selvsamme industrigigant som Antione i årevis har bekæmpet i en fagpolitisk kamp.
Antione er opsat på at få hævn, på trods af at den tidligere direktør nu både er blevet senil og bor på et plejehjem i Italien.
Der er med andre ord lagt i ovnen til et roadtrip med potentielle katastrofale følger...
De to barndomsvenner, samt Antiones højgravide barnebarn, beslutter sig dog for at gøre sit til at det hele ender udramatisk, og begiver sig derfor med på Antiones hævntogt.
Undervejs bliver de involveret i forskellige vanvittige - og vanvittigt sjove! – episoder, og vi lærer efterhånden alle personernes særheder at kende.
Samtidig bliver der gjort plads til en god portion samfundssatire, og mange vittige dialoger hovedpersonerne i mellem.
Alt i alt en charmerende, skæv og flot udført tegneserie for voksne, som er vellykket både hvad angår historien og tegningerne.
Gamle gubber 2: Bonny and Pierre er nu udgivet - og jeg ser frem til at læse den!
tirsdag den 6. marts 2018
Musiklisterne fra møde 5 i MAS13042013
På utallige opfordringer vil jeg genoptage arbejdet med at offentliggøre mine lister fra den underskønne musikklub Music Appreciation Society af 13. april 2013 - aka MAS13042013 aka MAS.
Sidste gang jeg skrev om MAS havde vi blot fire møder bag os. Næste gang vi mødes i klubben er det møde nummer 18!
Med andre ord er det nu blevet tid til at listerne fra møde nummer 5 får lidt opmærksomhed her på siden. Og så kommer listerne fra de andre møder drypvis. Stay tuned.
Til møde 5 var kategorierne 5 'albumafsluttere' og 5 'Wild mood swings'.
Altså sidste skæring på et album der slutter det hele af på den mest vellykkede måde man kan forestille sig.
Den anden kategori hentyder til vellykkede numre der enten er ovenud positive og overskudsagtige i sit udtryk - eller depressive og nedtursagtige.
5 albumafsluttere:
Suede: Still life (Dog Man Star, 1993).
Portishead: Glory box (Dummy, 1994).
Foo Fighters: Exhausted (s.t., 1995).
Kent: Visslaren (Hagnesta Hill, 1999).
Little Joy: Evaporar (s.t., 2008).
5 'Wild mood swings':
Henson/Pottle: Muppet Show Theme (1976).
R.E.M.: Everybody hurts (Automatic for the People, 1992).
Sophia: Directionless (The Infinite Circle, 1998).
Eels: Hey man (now you're really living) (Blinking Lights and Other Revelations, 2005).
Peter Sommer: Hærværk (Til Rotterne, Til Kragerne, Til Hundene, 2008).
Vil man læse lidt mere om begundelsen for valgene af netop disse numre kan man svinge forbi Metronaut, hvor jeg har skrevet denne lille artikel.
Hvordan ville DINE lister se ud?
Sidste gang jeg skrev om MAS havde vi blot fire møder bag os. Næste gang vi mødes i klubben er det møde nummer 18!
Med andre ord er det nu blevet tid til at listerne fra møde nummer 5 får lidt opmærksomhed her på siden. Og så kommer listerne fra de andre møder drypvis. Stay tuned.
Til møde 5 var kategorierne 5 'albumafsluttere' og 5 'Wild mood swings'.
Altså sidste skæring på et album der slutter det hele af på den mest vellykkede måde man kan forestille sig.
Den anden kategori hentyder til vellykkede numre der enten er ovenud positive og overskudsagtige i sit udtryk - eller depressive og nedtursagtige.
5 albumafsluttere:
Suede: Still life (Dog Man Star, 1993).
Portishead: Glory box (Dummy, 1994).
Foo Fighters: Exhausted (s.t., 1995).
Kent: Visslaren (Hagnesta Hill, 1999).
Little Joy: Evaporar (s.t., 2008).
5 'Wild mood swings':
Henson/Pottle: Muppet Show Theme (1976).
R.E.M.: Everybody hurts (Automatic for the People, 1992).
Sophia: Directionless (The Infinite Circle, 1998).
Eels: Hey man (now you're really living) (Blinking Lights and Other Revelations, 2005).
Peter Sommer: Hærværk (Til Rotterne, Til Kragerne, Til Hundene, 2008).
Vil man læse lidt mere om begundelsen for valgene af netop disse numre kan man svinge forbi Metronaut, hvor jeg har skrevet denne lille artikel.
Hvordan ville DINE lister se ud?
Abonner på:
Opslag (Atom)