En af rockhistoriens største legender Neil Young (f. 1945) fortæller i denne selvbiografi fra 2012 om sit liv og om musikken, herunder gennembruddet med Buffalo Springfield, solokarrieren og samarbejdet med Crosby, Stills & Nash og Crazy Horse.
Men bogen er først og fremmest en gigantisk rodebutik. Neil Young fortæller i øst og vest og kommer med et hav af små anekdoter om alt fra gamle biler, hunde, stoffer, kærlighed, hi-fi lyd, økologi - og naturligvis musik.
Og så er han bidt af modeltog – og dét hører vi en masse om!
Bogen indeholder ikke mindre end 60(!) kapitler og der er ikke skyggen af en kronologisk rækkefølge nogen steder. Bum!
Det er med andre ord en meget speciel selvbiografi der fremstår meget ustruktureret – uden nogen form for rød tråd. Til gengæld fornemmer man virkelig mennesket bag alt rodet. Så derfor kan man sagtens leve med alt det rod Uncle Neil byder på. Ja, det er faktisk temmelig charmerende.
Mange af anekdoterne handler om de store verdensstjerne-kolleger indenfor musikken som han er personlige venner med, og desuden hører vi om de tre kvinder der er mødre til hans tre børn. I den forbindelse er der mest fokus på hans søn Ben der er spastisk lammet i hele kroppen.
At Neil Young har en meget krøllet hjerne viser bogen med al tydelighed, og som fan af manden er det interessant at blive inviteret indenfor i hovedet på ham.
Man fornemmer virkelig at han er en ener, en original, en stor kunstner – men uden på nogen måde at være selvforherligende. Han er bare den han er. Take it or leave it.
Hvilket kommer godt til udtryk i dette citat:
”Jeg har skrevet en masse sange. Nogle af dem er elendige. Nogle af dem er strålende, og nogle er bare okay. Det er, hvad alle andre mennesker mener. For mig er de alle ligesom mine børn. De bliver født og vokser op og bliver sendt ud i verden og må klare sig selv. Verden er slet ikke noget nemt sted at være for en sang. Måske befinder den sig på et bånd i en skraldebøtte, eller på en cd, som en eller anden har smidt ud, eller måske er den ligefrem lagt i kassen med discounttilbud”.
fredag den 28. juli 2017
fredag den 21. juli 2017
Cheryl Strayed: Wild
"Wild" er en selvbiografisk rejseskildring fra 2012 hvor den 26-årige Cheryl Strayed - tynget af sorg over sin moders død 4 år tidligere – begiver sig ud på en 100 dages vandretur på den 1800 km lange Stillehavsrute.
Siden moderens død er Cheryl Strayeds liv gået op i utroskab og stofmisbrug, og samtidig med hun sørger over morens død er hun også vred på sin mor, hvilket blandt andet hænger sammen med at hun aldrig fik lov til at gøre oprør mod moren.
På et tidspunkt indser hun at vandreturen måske kan være med til at få styr på hendes liv igen. På den måde er det en klassisk fortælling om at fare vild og finde sig selv igen.
Den barske virkelighed går dog først op for hende da hun har forberedt det hele og er klar til at tage det første skridt på ruten; hun kan nemlig ikke løfte den rygsæk hun har pakket. Hun døber senere rygsækken ”Monster”…
Herefter følger en meget velskrevet beretning om mødet med den vilde natur og de både sjove og til tider skræmmende oplevelser hun får ved at møde andre trekkere på ruten.
Som læser er man spændt på hvilke typer hun møder næste gang, for det er ikke altid lige rare typer (mennesker såvel som dyr) hun render ind i på sin vej gennem vildmarken…
Der er mange beskrivelser af naturen samt den ultimative ensomhed Cheryl oplever.
På et tidspunkt får hun også en ualmindelig dårlig oplevelse; Hun mister nemlig sin ene vandrestøvle – og dét er ikke smart derude i vildmarken…
Desuden beskrives Cheryls vrede, afmagt, sorg - og også strejf af glæde - meget, meget overbevisende og man får respekt for den måde hun tackler de mange udfordringer undervejs. Hun er sgu tough!
Det er en velskrevet og ganske rørende bog - heldigvis uden at det på nogen måder bliver sentimentalt.
”Wild” er i øvrigt filmatiseret i 2014 med Reese Witherspoon i hovedrollen som Cheryl Strayed. Filmen er også anbefalelsesværdig og Witherspoon blev nomineret til en Oscar i kategorien 'bedste kvindelige hovedrolle'.
Siden moderens død er Cheryl Strayeds liv gået op i utroskab og stofmisbrug, og samtidig med hun sørger over morens død er hun også vred på sin mor, hvilket blandt andet hænger sammen med at hun aldrig fik lov til at gøre oprør mod moren.
På et tidspunkt indser hun at vandreturen måske kan være med til at få styr på hendes liv igen. På den måde er det en klassisk fortælling om at fare vild og finde sig selv igen.
Den barske virkelighed går dog først op for hende da hun har forberedt det hele og er klar til at tage det første skridt på ruten; hun kan nemlig ikke løfte den rygsæk hun har pakket. Hun døber senere rygsækken ”Monster”…
Herefter følger en meget velskrevet beretning om mødet med den vilde natur og de både sjove og til tider skræmmende oplevelser hun får ved at møde andre trekkere på ruten.
Som læser er man spændt på hvilke typer hun møder næste gang, for det er ikke altid lige rare typer (mennesker såvel som dyr) hun render ind i på sin vej gennem vildmarken…
Der er mange beskrivelser af naturen samt den ultimative ensomhed Cheryl oplever.
På et tidspunkt får hun også en ualmindelig dårlig oplevelse; Hun mister nemlig sin ene vandrestøvle – og dét er ikke smart derude i vildmarken…
Desuden beskrives Cheryls vrede, afmagt, sorg - og også strejf af glæde - meget, meget overbevisende og man får respekt for den måde hun tackler de mange udfordringer undervejs. Hun er sgu tough!
Det er en velskrevet og ganske rørende bog - heldigvis uden at det på nogen måder bliver sentimentalt.
”Wild” er i øvrigt filmatiseret i 2014 med Reese Witherspoon i hovedrollen som Cheryl Strayed. Filmen er også anbefalelsesværdig og Witherspoon blev nomineret til en Oscar i kategorien 'bedste kvindelige hovedrolle'.
fredag den 14. juli 2017
Vincent Fella Hendricks: Spræng boblen - Sådan bevarer du fornuften i en ufornuftig verden
Jeg læste for nyligt denne vildt interessante bog fra 2016 af Vincent F. Hendricks.
Hendricks er blandt andet professor i formel filosofi på Københavns Universitet, hvor han også er leder af Center for information og Boblestudier. Og nej; det ér altså ikke sæbebobler der er tale om…
Bogen forklarer blandt andet de mekanismer der ligger til grund for fx boligboblen og den efterfølgende finanskrise i 2007 og 2008. Og så sætter bogen digital dannelse på dagsorden, hvilket er yderst tiltrængt i disse år.
Hendricks kommer også med eksempler på hvordan såkaldte Boblegæstfrie miljøer opstår og han argumenterer for at bobledannelserne har fået gunstigere vækstbetingelser indenfor de seneste 10-15 år, end nogensinde før.
Det skyldes ikke mindst internettet og de sociale medier. Derved har vi i dag også fået mange flere forskellige bobledannelser; som fx politiske bobler, nyhedsbobler, mobbebobler og statusbobler.
Han giver masser af eksempler undervejs; Nyhederne konkurrerer om at være bedst på breaking (”Breaking news”) hvilket medfører et kapløb om at være først med de store nyheder. Det kan føre til nyhedshistorier der ikke er ordentligt underbyggede.
Et eksempel herpå var da Danmarks Radio som "breaking news' udråbte Jacob Jensen (V) til ny forsvarsminister i 10 minutter, selvom posten var gået til Peter Christensen (V).” Her er pointen at medierne har et ansvar og ikke kun skal være interesseret i at være bedst på breaking.
Et andet eksempel er når politikere får talt så meget om ”Dovne Robert” at han pludselig fremstår som stereotypen på en kontanthjælpsmodtager i Danmark. Eller når visse politikere gør en dyd ud af at dæmonisere minoritetsgrupper og dermed er med til at skabe frygt og had i samfundet.
Mobbebobler er når der opstår grov digital mobning som fx hade-grupper på Facebook, eller når billeder af helt unge skolepiger pludselig havner på hjemmesider som de slet ikke havde forestillet sig.
Bogen har også et meget sympatisk og særdeles relevant fokus; nemlig at forsøge at få værdier som tillid, viden og dannelse til at overleve i en digital tidsalder.
Og dét er en kæmpe opgave. Se bare på alle de hadske kommentarer der florer på de sociale medier, og ikke så sjældent ser man politikere, virksomheder og privatpersoner der roder sig ud i heftige skænderier på Facebook eller Twitter som de ikke kan overskue konsekvenserne af...
Et af de gode råd Hendricks giver er at man skal huske at stille sig selv følgende spørgsmål;
Har jeg egentlig en kvalificeret mening om det her, eller er det noget, jeg tror, fordi alle andre tror det?
Og så opfordrer han også til at det er klogt at være forsigtig med, hvad man kommenterer og deler, samt at generationerne skal prøve at lære af hinanden og finde frem til en ny dannelse.
'Spræng Boblen' er et særdeles vigtigt - og fornuftigt - indspark i debatten om bobledannelser, medierne og den generelle adfærd på de sociale medier.
Hendricks er blandt andet professor i formel filosofi på Københavns Universitet, hvor han også er leder af Center for information og Boblestudier. Og nej; det ér altså ikke sæbebobler der er tale om…
Bogen forklarer blandt andet de mekanismer der ligger til grund for fx boligboblen og den efterfølgende finanskrise i 2007 og 2008. Og så sætter bogen digital dannelse på dagsorden, hvilket er yderst tiltrængt i disse år.
Hendricks kommer også med eksempler på hvordan såkaldte Boblegæstfrie miljøer opstår og han argumenterer for at bobledannelserne har fået gunstigere vækstbetingelser indenfor de seneste 10-15 år, end nogensinde før.
Det skyldes ikke mindst internettet og de sociale medier. Derved har vi i dag også fået mange flere forskellige bobledannelser; som fx politiske bobler, nyhedsbobler, mobbebobler og statusbobler.
Han giver masser af eksempler undervejs; Nyhederne konkurrerer om at være bedst på breaking (”Breaking news”) hvilket medfører et kapløb om at være først med de store nyheder. Det kan føre til nyhedshistorier der ikke er ordentligt underbyggede.
Et eksempel herpå var da Danmarks Radio som "breaking news' udråbte Jacob Jensen (V) til ny forsvarsminister i 10 minutter, selvom posten var gået til Peter Christensen (V).” Her er pointen at medierne har et ansvar og ikke kun skal være interesseret i at være bedst på breaking.
Et andet eksempel er når politikere får talt så meget om ”Dovne Robert” at han pludselig fremstår som stereotypen på en kontanthjælpsmodtager i Danmark. Eller når visse politikere gør en dyd ud af at dæmonisere minoritetsgrupper og dermed er med til at skabe frygt og had i samfundet.
Mobbebobler er når der opstår grov digital mobning som fx hade-grupper på Facebook, eller når billeder af helt unge skolepiger pludselig havner på hjemmesider som de slet ikke havde forestillet sig.
Bogen har også et meget sympatisk og særdeles relevant fokus; nemlig at forsøge at få værdier som tillid, viden og dannelse til at overleve i en digital tidsalder.
Og dét er en kæmpe opgave. Se bare på alle de hadske kommentarer der florer på de sociale medier, og ikke så sjældent ser man politikere, virksomheder og privatpersoner der roder sig ud i heftige skænderier på Facebook eller Twitter som de ikke kan overskue konsekvenserne af...
Et af de gode råd Hendricks giver er at man skal huske at stille sig selv følgende spørgsmål;
Har jeg egentlig en kvalificeret mening om det her, eller er det noget, jeg tror, fordi alle andre tror det?
Og så opfordrer han også til at det er klogt at være forsigtig med, hvad man kommenterer og deler, samt at generationerne skal prøve at lære af hinanden og finde frem til en ny dannelse.
'Spræng Boblen' er et særdeles vigtigt - og fornuftigt - indspark i debatten om bobledannelser, medierne og den generelle adfærd på de sociale medier.
søndag den 9. juli 2017
Caitlin Moran: Sådan opfinder man en pige
For ikke så længe siden læste jeg denne forrygende Young Adult roman.
Historien udspiller sig i start-90’ernes Margaret Thatcher-prægede England, hvor 14-årige Johanna Morrigan bor sammen med sine socialt udsatte mor og far og sine 3 brødre, i et socialt boligbyggeri.
Familien lever et ganske trøstesløst liv i Wolverhampton. Johanna er ensom og overvægtig - og det hele bliver endnu værre da hun dummer sig eftertrykkeligt på direkte TV...
Netop dén oplevelse får hende til at tage en drastisk beslutning. Hun bestemmer sig simpel hen for at skifte identitet. Hun tager ’kunstnernavnet’ Dolly Wilde, og begynder at sætte sig ind i alternativ rockmusik (som hun til at starte med intet aner om) ved at benytte sig af det lokale biblioteks pladesamling.
Romanen foregår i et højt tempo, med et levende, eksplosivt sprog, og så er der masser af referencer til både kendte og ukendte 90’er bands. Guf for en musiknørd som undertegnede.
Senere opnår hun at blive ansat som musikanmelder på et stort musikblad i London, og begynder tilmed at tjene penge på sine anmeldelser. Her skaber hun sig hurtigt et ry som en benhård anmelder, der fester igennem med sex, drugs & Rock n’ roll.
'Dolly' gør meget for at leve op til sit ry, og det udmønter sig i både ynkelige, vilde og sjove episoder undervejs.
Hun leder dog samtidig efter den helt store kærlighed og ender med at forelske sig hovedkulds i rockmusikeren John Kite.
Desuden plages Johanne af forestillinger om at hun bærer skylden for familiens økonomiske trængsler. Hun prøver at hjælpe sin familie økonomisk men det går ikke helt efter planen...
Romanen byder på mange fine, og ganske finurlige, beskrivelser af Johannas forhold til sin mor og far samt brødene.
Især søskendeforholdet til storebroren Krissie beskrives glimrende. Forholdet mellem de to meget forskellige personligheder er præget af mange heftige opgør. Efterhånden nærmer de sig dog en fælles forståelse for hinanden, hvilket bliver beskrevet ualmindelig godt af Caitlin Moran.
Alt i alt en meget vellykket YA-roman med både humor og alvor - og en masse musik!
Historien udspiller sig i start-90’ernes Margaret Thatcher-prægede England, hvor 14-årige Johanna Morrigan bor sammen med sine socialt udsatte mor og far og sine 3 brødre, i et socialt boligbyggeri.
Familien lever et ganske trøstesløst liv i Wolverhampton. Johanna er ensom og overvægtig - og det hele bliver endnu værre da hun dummer sig eftertrykkeligt på direkte TV...
Netop dén oplevelse får hende til at tage en drastisk beslutning. Hun bestemmer sig simpel hen for at skifte identitet. Hun tager ’kunstnernavnet’ Dolly Wilde, og begynder at sætte sig ind i alternativ rockmusik (som hun til at starte med intet aner om) ved at benytte sig af det lokale biblioteks pladesamling.
Romanen foregår i et højt tempo, med et levende, eksplosivt sprog, og så er der masser af referencer til både kendte og ukendte 90’er bands. Guf for en musiknørd som undertegnede.
Senere opnår hun at blive ansat som musikanmelder på et stort musikblad i London, og begynder tilmed at tjene penge på sine anmeldelser. Her skaber hun sig hurtigt et ry som en benhård anmelder, der fester igennem med sex, drugs & Rock n’ roll.
'Dolly' gør meget for at leve op til sit ry, og det udmønter sig i både ynkelige, vilde og sjove episoder undervejs.
Hun leder dog samtidig efter den helt store kærlighed og ender med at forelske sig hovedkulds i rockmusikeren John Kite.
Desuden plages Johanne af forestillinger om at hun bærer skylden for familiens økonomiske trængsler. Hun prøver at hjælpe sin familie økonomisk men det går ikke helt efter planen...
Romanen byder på mange fine, og ganske finurlige, beskrivelser af Johannas forhold til sin mor og far samt brødene.
Især søskendeforholdet til storebroren Krissie beskrives glimrende. Forholdet mellem de to meget forskellige personligheder er præget af mange heftige opgør. Efterhånden nærmer de sig dog en fælles forståelse for hinanden, hvilket bliver beskrevet ualmindelig godt af Caitlin Moran.
Alt i alt en meget vellykket YA-roman med både humor og alvor - og en masse musik!
torsdag den 6. juli 2017
Steffen Kverneland: Munch
For nyligt læste jeg denne imponerende, gennemarbejdede biografiske tegneserie, aka graphic novel, fra 2013 om den norske maler og grafiker Edvard Munch.
Det er et vildt ambitiøst værk, hvor norske Steffen Kverneland har givet sig selv det benspænd at ingen replikker eller tekst må opfindes. Det vil sige at enten skal Munch selv have skrevet det, eller også skal andre troværdige kilder have gengivet det.
Kverneland sniger så sine egner fortolkninger ind ved at tegne sig selv, og en kammerat, der går rundt i nutidens Oslo mens de snakker om Munch og kunst - og i øvrigt drikker sig i hegnet samtidig.
Steffen Kverneland benytter sig af flere forskellige tegnestile, og farvelægningsmetoder, undervejs og der springes rundt i tid og sted. Det kan lyde en smule forvirrende, og det er det faktisk også indimellem.
Men netop det sprælske udtryk og det hæsblæsende tempo gør og man fastholdes som læser. Samtidig er det et komplekst og detaljerigt værk med mange karakterer og begivenheder at holde styr på.
Det er fascinerende hvordan man kommer ind under huden på det plagede menneske Edvard Munch også var, og samtidig får man indsigt i nogen af de arbejdsmetoder, udfordringer og vilkår der fandtes i malerkunstens verden på Munchs tid.
Kort sagt er det en genial tegneserie om en genial kunstmaler.
Det er et vildt ambitiøst værk, hvor norske Steffen Kverneland har givet sig selv det benspænd at ingen replikker eller tekst må opfindes. Det vil sige at enten skal Munch selv have skrevet det, eller også skal andre troværdige kilder have gengivet det.
Kverneland sniger så sine egner fortolkninger ind ved at tegne sig selv, og en kammerat, der går rundt i nutidens Oslo mens de snakker om Munch og kunst - og i øvrigt drikker sig i hegnet samtidig.
Steffen Kverneland benytter sig af flere forskellige tegnestile, og farvelægningsmetoder, undervejs og der springes rundt i tid og sted. Det kan lyde en smule forvirrende, og det er det faktisk også indimellem.
Men netop det sprælske udtryk og det hæsblæsende tempo gør og man fastholdes som læser. Samtidig er det et komplekst og detaljerigt værk med mange karakterer og begivenheder at holde styr på.
Det er fascinerende hvordan man kommer ind under huden på det plagede menneske Edvard Munch også var, og samtidig får man indsigt i nogen af de arbejdsmetoder, udfordringer og vilkår der fandtes i malerkunstens verden på Munchs tid.
Kort sagt er det en genial tegneserie om en genial kunstmaler.
søndag den 2. juli 2017
Mette Sø: Fordi at
Finurlig og speciel roman fra 2015 der handler om den kvindelige skovhugger Kanel (ja, det hedder hun) som er rejst fra København til Vendsyssel for at arbejde med træer der er væltet i et stormvejr.
Hun har søgt langt væk fra en problemfyldt tilværelse – og et kompliceret parforhold - i hovedstaden.
Kanels møde med Vendelbomål og Vendelbolune udmønter sig også i flere pudsige og muntre situationer.
Det er tydeligt at Vendsyssel giver hende ro og hun falder for den specielle lune og omgangstone de lokale har.
Et sjovt eksempel er på et tidspunkt hvor Kanel og en kollega er kaldt ud til en opgave hvor de skal fælde et stort træ i en have. Her ender to naboer i en ophedet diskussion på hver sin side af hækken. Og det lyder sådan her;
”De’ træ’j ska uk å mej ha’w. Å haj betål’ler!” og ”Hwa stoo’r haj no å galper åp om der’eej?!”
Kanels kollega der taler vendelbomål bliver mægler i sagen og kompromisets omdrejningspunkt er bjesk – og det lyder sådan her;
”To’w flasker å hans hjæmlawe bjæsk. Dæj mæ bøøg’blåån’ haj lawwe sist oo’r. De kam som skit frå i spææka’l. A gor e’j å snakker mæ ham”.
Kanels ophold nordenfjords bliver dog alligevel kompliceret da hun forelsker sig i sin chef, og desuden begynder hun at få mærkelige syner. Bogen byder derved også på elementer af magisk realisme.
Alt i alt er der tale om en både vittig og alvorlig fortælling med barske ’flash backs’ til voldsomme oplevelser i København, som indikerer at Kanel har levet et barskt liv i hovedstaden.
Kanel er en ret sej person der formår at begå sig i en mandsdomineret branche, hvor hun mødes af en vis portion skepsis fordi hun er kvinde.
Som Hjørringenser er det ekstra interessant at læse de passager hvor vi kommer forbi flere kendte steder i Hjørring, blandt andet er Christiansgave omdrejningspunkt flere gange undervejs, og Tolne er også beskrevet flere steder.
Mette Sø har udgivet fem romaner, den seneste er Sommergræs, vinterstorm (2017). Den er på min 'to read' liste.
Hun har søgt langt væk fra en problemfyldt tilværelse – og et kompliceret parforhold - i hovedstaden.
Kanels møde med Vendelbomål og Vendelbolune udmønter sig også i flere pudsige og muntre situationer.
Det er tydeligt at Vendsyssel giver hende ro og hun falder for den specielle lune og omgangstone de lokale har.
Et sjovt eksempel er på et tidspunkt hvor Kanel og en kollega er kaldt ud til en opgave hvor de skal fælde et stort træ i en have. Her ender to naboer i en ophedet diskussion på hver sin side af hækken. Og det lyder sådan her;
”De’ træ’j ska uk å mej ha’w. Å haj betål’ler!” og ”Hwa stoo’r haj no å galper åp om der’eej?!”
Kanels kollega der taler vendelbomål bliver mægler i sagen og kompromisets omdrejningspunkt er bjesk – og det lyder sådan her;
”To’w flasker å hans hjæmlawe bjæsk. Dæj mæ bøøg’blåån’ haj lawwe sist oo’r. De kam som skit frå i spææka’l. A gor e’j å snakker mæ ham”.
Kanels ophold nordenfjords bliver dog alligevel kompliceret da hun forelsker sig i sin chef, og desuden begynder hun at få mærkelige syner. Bogen byder derved også på elementer af magisk realisme.
Alt i alt er der tale om en både vittig og alvorlig fortælling med barske ’flash backs’ til voldsomme oplevelser i København, som indikerer at Kanel har levet et barskt liv i hovedstaden.
Kanel er en ret sej person der formår at begå sig i en mandsdomineret branche, hvor hun mødes af en vis portion skepsis fordi hun er kvinde.
Som Hjørringenser er det ekstra interessant at læse de passager hvor vi kommer forbi flere kendte steder i Hjørring, blandt andet er Christiansgave omdrejningspunkt flere gange undervejs, og Tolne er også beskrevet flere steder.
Mette Sø har udgivet fem romaner, den seneste er Sommergræs, vinterstorm (2017). Den er på min 'to read' liste.
Abonner på:
Opslag (Atom)