mandag den 8. februar 2010

Dinosaur Jr


Nogle gange kan jeg godt ærgre mig lidt over at jeg ikke kendte til dette helt igennem fantastiske band, da de i 1987 udgav det fænomenale album You're living all over me. Et album der er rigt på flænsende og smuk guitarstøj, fængende melodier og medrivende guitarsoli.

Men dengang for 23 år(!) siden sang jeg i stedet med på "Paradise City" og "Welcome to the jungle" med Guns N' Roses og andet fra samme puddel-hår-heavy-skuffe...

Da Nirvana, Pearl Jam, Soundgarden og Alice In Chains bragede igennem lydmuren i starten af 1990'erne konverterede jeg dog meget hurtigt til fænomenet 'grunge'.

Men dengang da den alternative rock pludselig dukkede op fra undergrunden og Nirvanas hit-single "Smells like teen spirit" gik sin sejrsgang verden rundt, havde jeg absolut ingen anelse om at grunge-rockerne var inspireret af et band ved navn Dinosaur Jr, som havde eksisteret siden 1983.

Selvom jeg efterhånden bemærkede at Nirvanas Kurt Cobain (guitar/vokal), Krist Novoselic (bas) og Dave Grohl (trommer) ofte lod sig fotografere i Dinosaur Jr T-shirts, var det alligevel først langt senere jeg begyndte at dyrke bandet.

Men da det endelig skete begyndte jeg at udforske alt det de havde udgivet. En sand guldgrube. Lytter man fx til nummeret "Freak scene" fra det legendariske 1988-album Bug, forstår man faktisk ikke hvorfor bandet ikke slog mere bredt igennem.

Nummeret er simpel hen møgbeskidt og skæv pop af fineste karat. Dét nummer ville uden tvivl få en virkelig høj placering, hvis jeg en dag skulle finde på at lave en liste over de 10 bedste sange - nogensinde.
Som i mange af bandets andre numre går støj/stilhed-dynamikken, de stærkt ekspressive guitarsoli og en gedigen popmelodi, op i en højere enhed.

Alt gik dog ikke just op i en højere enhed hvad angår bandmedlemmernes interne forhold, hvilket bl.a. resulterede i at Lou Barlow (bas) blev smidt ud af bandet i 1989. Det vidste manden bare ikke selv, idet J Mascis (guitar/vokal) og Murph (trommer) havde ladet ham forstå at bandet ville gå i opløsning. Det skete dog ikke og der udkom yderligere en håndfuld Dinosaur Jr-album inden J Mascis gik solo i 1997.


I 2005 begyndte de tre oprindelige medlemmer af bandet lykkeligvis at turnere sammen igen og siden er verden blevet beriget med Beyond (2007) og Farm (2009).

For nylig læste jeg et kapitel om bandets op- og nedture, i bogen "Our Band Could Be Your Life: Scenes from the American Indie Underground 1981-1991" af Michael Azerrad. Her kan man bl.a. læse at psykisk terror, ydmygelser og en stærkt egoistisk og passiv-aggressiv Mascis, hørte til dagligdagen. Og nå ja, et enkelt voldeligt overfald på scenen under en koncert blev det såmænd også til.

Så det er på flere måder lidt af et mirakel at den oprindelige trio er at finde på samme scene og i samme studio den dag i dag!

3 kommentarer:

Jakob sagde ...

Dinosaur Jr og Pixies var en del af lydtæppet til min pure ungdom...lang hår, converse, hullede jeans og et par dr. Martens var stilen. Smukt som fanden var det og musikken holder også i dag. Har lige haft en periode med dinosaur i iPoden. Det er noget af en tidslomme man falder hen til. Gamle venner, mange øl og cigaretter, utallige kopper kaffe og alt det der gjorde det både fedt og ulideligt at være 18-20 år... Desværre kan jeg pt. ikke spille vinyl hjemme og høre det første album med forget the swan, the leper og støjende smukt repulsion. Desværre kunne jeg ikke lige få råd til at tage med min søster til Berlin i efteråret og høre dem live på en svedig berliner rockclub..det ville have været super fedt.

Simonsen sagde ...

Ja, det virkelig smukke er jo at Dinosaur Jr og Pixies, som du nævner, stadig holder i dag! Jeg går og håber på at Dinosaur Jr dukker op til Way Out West i Göteborg til august. Så er jeg den der er smuttet en tur til Sverige! Pavement er i øvrigt blevet bekræftet til festivalen.

Jakob sagde ...

ja det kunne da være en oplevelse. Hvis flere af de rigtig store "indie acts" fra USA kunne opleves samme sted.