Poul Anker Bech

I går var jeg en tur på Vendsyssel Kunstmuseum (VKM) i Hjørring for at se hyldest-/mindeudstillingen af en del af den nyligt afdøde kunstner Poul Anker Bechs værker.

Jeg har siden starten af 90'erne været stor fan af Poul Anker Bech og selvom det var rigtig skønt at se hans værker, var det også lidt vemodigt.

For den udstilling som var planlagt for længe siden blev ændret til en 'mindeophængning' (som VKM selv kalder det) idet Vendsyssel Kunstmuseums huskunstner og Vendsyssels stolthed indenfor malerkunsten, pludselig døde i oktober sidste år. 67 år gammel.

Jeg bliver aldrig træt af at betragte hans værker, som ofte rummer både det kendte vendsysselske landskab og det ukendte, mystiske samt nogle meget skæve horisonter. Stilen kan vel nærmest betegnes som realistisk surrealisme.

Bech formåede for alvor at sætte Vendsyssel på det kunstneriske landkort og udstillingen byder på værker fra 1967 og helt frem til de efterladte produktioner, som han arbejdede på kort før hans død.

Det var en stor oplevelse at se den udvikling hans kunst har gennemgået i årenes løb. Især værkerne fra 1980'erne og 90'erne er geniale.

Selv var Poul Anker Bech en beskeden mand der trivedes bedst alene i sit atelier på landejendommen ved Poulstrup i Vendsyssel, og som i bund og grund havde det ret mærkeligt med den enorme interesse der efterhånden kom for hans værker.

For eksempel kunne han ikke lide at skrue priserne for hans værker særlig højt op.

I forbindelse med åbningen af mindeudstillingen på VKM var Niels Hausgaard og Anders Lund Madsen indkaldt for at sætte ord på deres forhold til Bech og hans kunst.

Her kunne Hausgaard bl.a. fortælle en historie der også siger lidt om hvilken type person Poul Anker Bech var. Anekdoten handler om engang hvor Bech havde fremstillet et kæmpestort maleri til et nyåbnet kulturhus i Skanderborg. Ved afsløringen af værket havde Bech så sagt noget i retning af; "Nu kan I se på det, hvis I bliver trætte af det, kan I bare komme og bytte det."

Herfra skal der lyde et tusind tak for al den fantastiske kunst, vi heldigvis stadig har og kan nyde i årene fremover!

Se videoklip hvor Hausgaard og Lund Madsen fortæller om Bech.

Besøg denne hjemmeside om Poul Anker Bech.

Hyldestside for Poul Anker Bech på Facebook.

Udstillingen kan opleves på VKM frem til den 7. marts 2010.

Happy b-day Kurt Cobain

I dag kunne grunge-ikonet, forsanger og guitarist i Nirvana, Kurt Donald Cobain, være fyldt 43 år.

Men 5. april 1994 valgte han at melde sig ind i that stupid club, som Cobains mor Wendy O'Connor formulerede det efter hendes søn havde begået selvmord. 27 år gammel. Forever 27...

På en dag som denne ser jeg især denne video til nummeret "You know you're right", som blev udgivet efter rockstjernens endeligt.

Fantastisk nerve, intensitet og ironiske hentydninger til det kaos der herskede i Cobains liv på det tidspunkt.

Derudover opsummerer videoen ganske godt den intensive og (selv-)destruktive periode hvor Nirvana gav koncerter verden over. Man vidste aldrig helt hvordan showet ville udvikle sig...

I dag kan alle os der stadig savner Nirvana og Kurt Cobain glæde os over at der stadig udkommer diverse interessante dvd'er og cd'er fra perioden.

Fx udkom for nylig hele den legendariske koncert fra Reading Festivalen 1992 som dvd og cd.

Desuden skulle der efter sigende være en spillefilm på vej om Kurt Cobains liv.

Men mens vi desværre aldrig får mere ny musik fra Kurt Cobain, er trommeslager Dave Grohl særdeles aktiv på scenen.

Udover at være frontfigur i Foo Fighters er Grohl pt. højaktuel som trommeslager i supergruppen Them Crooked Vultures (med Josh Homme fra Queens of the Stone Age og John Paul Jones fra Led Zeppelin).

Basist Krist Novoselic har spillet med i diverse konstellationer men pt. er det dog mest interessant at følge hans indlæg på denne blog for Seattle Weekly.

Her skriver han bl.a. om politik men også om mere eller mindre ukendte begivenheder fra Nirvana-tiden - og det er jo sindssygt spændende læsning for fans af bandet, der hungrer efter magien fra dengang!

Happy b-day Kurt Cobain..!

Kings of Leon

Kender du fornemmelsen af at være fan af et band, som er ukendt i den brede offentlighed? Den der herlige følelse af at have bandet nærmest helt for sig selv.

Indimellem sker der så bare det at selvsamme band pludselig bliver verdensstjerner og kommer på alles læber. Det er en lidt underlig fornemmelse...

Sådan var der sikkert mange der havde det med Nirvana, da de på kort tid gik fra at være et ukendt band fra det nordvestlige hjørne af USA, til at være verdens største rockband i starten af 1990'erne.

Det gør en smule ondt pludselig at skulle dele "sit" band med millioner af mennesker verden over.



Sådan havde jeg det med Kings of Leon.

Tilbage i 2003, Sidst på året, faldt jeg tilfældigt over albummet Youth & young manhood i Pladehuset, den lokale købe-sælge-bytte-musikbiks i Hjørring.

Cd'en var udkommet få måneder tidligere men var sat til salg for sølle 60 kr., da den var en smule brugt.

Coverarten signalerede 60'er-/70'er-inspireret rock og jeg havde på fornemmelsen at dette var et superfedt album, så jeg købte det med det samme - uden at have hørt noget som helst af musikken.

Da jeg efterfølgende satte pladen på anlægget derhjemme blev jeg nærmest blæst bagover. Ud af højtalerne strømmede der veloplagt, overrumplende, fandenivoldsk og herlig møgbeskidt rock'n'roll..!

Jeg skrev fluks denne anmeldelse af skiven til musiksitet Undertoner.

Siden den vellykkede debut er de tre præstesønner + fætter fra sydstaterne jo faktisk gået hen og blevet vaskeægte rockstjerner. Og de er også blevet klippet (Det øverste foto stammer fra perioden da debutalbummet udkom).

Selve musikken er også blevet en del mere poleret i kanterne, i hvert fald på det seneste album; Only by the night. Men Kings of Leon er alligevel stadigvæk et eminent rockband - som endte med at blive et af verdens største af slagsen!

Downlån musik med Kings of Leon på Bibliotekernes netmusik.

P.S.: Dette indlæg skrev jeg oprindelig i maj 2009
til denne glimrende musikbiblioteks-blog.

Dinosaur Jr

Nogle gange kan jeg godt ærgre mig lidt over at jeg ikke kendte til dette helt igennem fantastiske band, da de i 1987 udgav det fænomenale album You're living all over me. Et album der er rigt på flænsende og smuk guitarstøj, fængende melodier og medrivende guitarsoli.

Men dengang for 23 år(!) siden sang jeg i stedet med på "Paradise City" og "Welcome to the jungle" med Guns N' Roses og andet fra samme puddel-hår-heavy-skuffe...

Da Nirvana, Pearl Jam, Soundgarden og Alice In Chains bragede igennem lydmuren i starten af 1990'erne konverterede jeg dog meget hurtigt til fænomenet 'grunge'.

Men dengang da den alternative rock pludselig dukkede op fra undergrunden og Nirvanas hit-single "Smells like teen spirit" gik sin sejrsgang verden rundt, havde jeg absolut ingen anelse om at grunge-rockerne var inspireret af et band ved navn Dinosaur Jr, som havde eksisteret siden 1983.

Selvom jeg efterhånden bemærkede at Nirvanas Kurt Cobain (guitar/vokal), Krist Novoselic (bas) og Dave Grohl (trommer) ofte lod sig fotografere i Dinosaur Jr T-shirts, var det alligevel først langt senere jeg begyndte at dyrke bandet.

Men da det endelig skete begyndte jeg at udforske alt det de havde udgivet. En sand guldgrube. Lytter man fx til nummeret "Freak scene" fra det legendariske 1988-album Bug, forstår man faktisk ikke hvorfor bandet ikke slog mere bredt igennem.

Nummeret er simpel hen møgbeskidt og skæv pop af fineste karat. Dét nummer ville uden tvivl få en virkelig høj placering, hvis jeg en dag skulle finde på at lave en liste over de 10 bedste sange - nogensinde.
Som i mange af bandets andre numre går støj/stilhed-dynamikken, de stærkt ekspressive guitarsoli og en gedigen popmelodi, op i en højere enhed.

Alt gik dog ikke just op i en højere enhed hvad angår bandmedlemmernes interne forhold, hvilket bl.a. resulterede i at Lou Barlow (bas) blev smidt ud af bandet i 1989. Det vidste manden bare ikke selv, idet J Mascis (guitar/vokal) og Murph (trommer) havde ladet ham forstå at bandet ville gå i opløsning. Det skete dog ikke og der udkom yderligere en håndfuld Dinosaur Jr-album inden J Mascis gik solo i 1997.


I 2005 begyndte de tre oprindelige medlemmer af bandet lykkeligvis at turnere sammen igen og siden er verden blevet beriget med Beyond (2007) og Farm (2009).

For nylig læste jeg et kapitel om bandets op- og nedture, i bogen "Our Band Could Be Your Life: Scenes from the American Indie Underground 1981-1991" af Michael Azerrad. Her kan man bl.a. læse at psykisk terror, ydmygelser og en stærkt egoistisk og passiv-aggressiv Mascis, hørte til dagligdagen. Og nå ja, et enkelt voldeligt overfald på scenen under en koncert blev det såmænd også til.

Så det er på flere måder lidt af et mirakel at den oprindelige trio er at finde på samme scene og i samme studio den dag i dag!

00'ernes bedste musikudgivelser - nu også på hjbib.dk

Hjørring Bibliotekernes nye hjemmeside gik i luften for få dage siden og her kan man bl.a. se den top 20 liste jeg lavede for noget tid siden på denne blog.

Se listen med links til både Bibliotekernes Netmusik og cd'erne i Hjørring Bibliotekernes samling - og nyd lige Hjørring Bibliotekernes nye, flotte hjemmeside!