"Gå - eller kunsten at leve et vildt og poetisk liv" er en lille forunderlig bog, der på én gang fungerer som en dagbog, rejseskildring og et essay. Det hele fokuserer på det at gå.
Norske Thomas Espedal tager os med på vandreture i de norske fjelde – med al den skønhed og stilhed – de byder på, samt til pulserende byliv i Istanbul og Paris – med al den larm og uro de steder byder på.
Vi kommer også med på bjergvandringer i Tyrkiet samt en tur på stranden i Grækenland.
Espedal går skiftevis alene og sammen med sin ven Narve. Espedal insisterer på at vandrer i skjorte og nålestribede bukser, og så går han aldrig ned på cigaretter og spiritus. Der er med andre ord ikke tale om en helt almindelig litteratur om at vandre.
Der er mange smukke beskrivelser af naturen undervejs, men set skinner tydeligt igennem at det ikke er en dans på roser at være vandringsmand. Det er benhårdt og alkoholen og cigaretterne fungerer som en form for overlevelsesværktøjer.
Så det er tydeligt at Espedal ikke går fordi det er sundt - men snarere fordi det at gå tager ham væk fra det moderne livs bekvemmeligheder og den daglige trummerum.
Espedal gør det til et livsprojekt at gå, simpelthen for at overleve – får man på fornemmelsen – og for at leve et mere nærværende og autentisk liv.
Det er på ingen måde tale om ’hygge-gåture’. Et eksempel på dette er et sted hvor Espedel og vennen havner en aften i ualmindeligt godt selskab under sydlige himmelstrøg, med god mad og drikke – men næste morgen er der kun én ting der fylder i hovedet (udover tømmermændene, måske…) og det er at komme videre. Ud at gå.
Noget det der også fylder rigtig meget i bogen er filosofi. Når man går MEGET lange ture kommer de store tanker lige så stille, og Espedal og vennen reflekterer over livet mens det flyver rundt med citater af bl.a. Rousseau, Kierkegaard, Nietzsche.
Så det hjælper hvis man har en lille smule interesse for filosofi…
Der er på alle mulige måder tale om en tankevækkende og underfundig bog.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar