Denne glimrende højtlæsningsbog handler om tvillingerne Morten og Bertha der en dag møder en ’filifyt’ der hedder Tyt, som kommer fra landet Filifytien.
Tyt beder Morten og Bertha om hjælp. Der er nemlig sket det at Filifytiens dronning har fået stjålet sin dyrbare halskæde af en fæl trold fra De blå elefanters ø.
Samtidig har trolden forhekset halskæden og fanget filifytternes fantasi inde i den, og har gemt den på sin borg. Tyt har lovet at skaffe halskæden tilbage men han har brug for menneskebørnenes hjælp fordi de har en god fantasi, og det skal der til for at komme hele vejen ind til borgen.
Jeg havde den ene af personerne bag bogen, Elisabeth Nørkjær som lærer i folkeskolen. Det jeg husker hende bedst for var når hun indimellem fortalte historier for klassen. Hun var – og er – ganske enkelt en genial historiefortæller! Hun fandt på udviklingen i historien mens hun fortalte den. Hele klassen sad dybt koncentrerede og lyttede, og grinede højt - for der var altid masser af humor i fortællingerne.
Den historie vi hørte var dog ikke om filifytten, som denne bog handler om. Den handlede om derimod om drengen Albertus der bliver gode venner med en lille fyr fra det ydre rum, der hed O.
Historien udviklede sig over lang tid, og når vi næste gang (ofte flere uger senere) fik lov at høre mere om Albertus & O var det klassens opgave at fortælle Elisabeth hvor vi kom til i historien sidste gang – og vi kunne altid huske hver eneste detalje!
Det er netop en tidligere elev på min folkeskole, Lise Vestergaard der, her cirka 30 år, efter fik den idé at tage kontakt til Elisabeth - med henblik på at få udgivet en læs højt bog ud fra den historie Elisabeth fortalte til Lise’ klasse. Stor tak til Lise for den gode idé!
Resultatet blev denne fine lille bog, som jeg med stor succes har læst højt for mine 3 børn.
De har valgt at bogen skal være uden billeder, så barnet kan få ro og rum til at udvikle sin fantasi og forestillingsevne.
Samtidig er bogen en form for ’uformel snak-sammen-bog’ til børn og voksne idet der undervejs stilles spørgsmål til børnene om hvordan DE synes bogens hovedpersoner bedst kan klare sig ud af en af de udfordringer de står overfor i eventyret.
På tirsdag 17.10.2017 kl. 11-12:30 kan man komme med filifytten på eventyr på Hjørring Bibliotek.
Læs mere om arrangementet her.
fredag den 13. oktober 2017
fredag den 6. oktober 2017
Thomas Espedal: Gå – eller kunsten at leve et vildt og poetisk liv
"Gå - eller kunsten at leve et vildt og poetisk liv" er en lille forunderlig bog, der på én gang fungerer som en dagbog, rejseskildring og et essay. Det hele fokuserer på det at gå.
Norske Thomas Espedal tager os med på vandreture i de norske fjelde – med al den skønhed og stilhed – de byder på, samt til pulserende byliv i Istanbul og Paris – med al den larm og uro de steder byder på.
Vi kommer også med på bjergvandringer i Tyrkiet samt en tur på stranden i Grækenland.
Espedal går skiftevis alene og sammen med sin ven Narve. Espedal insisterer på at vandrer i skjorte og nålestribede bukser, og så går han aldrig ned på cigaretter og spiritus. Der er med andre ord ikke tale om en helt almindelig litteratur om at vandre.
Der er mange smukke beskrivelser af naturen undervejs, men set skinner tydeligt igennem at det ikke er en dans på roser at være vandringsmand. Det er benhårdt og alkoholen og cigaretterne fungerer som en form for overlevelsesværktøjer.
Så det er tydeligt at Espedal ikke går fordi det er sundt - men snarere fordi det at gå tager ham væk fra det moderne livs bekvemmeligheder og den daglige trummerum.
Espedal gør det til et livsprojekt at gå, simpelthen for at overleve – får man på fornemmelsen – og for at leve et mere nærværende og autentisk liv.
Det er på ingen måde tale om ’hygge-gåture’. Et eksempel på dette er et sted hvor Espedel og vennen havner en aften i ualmindeligt godt selskab under sydlige himmelstrøg, med god mad og drikke – men næste morgen er der kun én ting der fylder i hovedet (udover tømmermændene, måske…) og det er at komme videre. Ud at gå.
Noget det der også fylder rigtig meget i bogen er filosofi. Når man går MEGET lange ture kommer de store tanker lige så stille, og Espedal og vennen reflekterer over livet mens det flyver rundt med citater af bl.a. Rousseau, Kierkegaard, Nietzsche.
Så det hjælper hvis man har en lille smule interesse for filosofi…
Der er på alle mulige måder tale om en tankevækkende og underfundig bog.

Etiketter:
boganbefaling,
filosofi,
naturen,
thomas espedal,
vandreture
Abonner på:
Opslag (Atom)