Jeg elsker fodbold, og jeg er bibliotekar. Derfor kan det næppe komme bag på nogen, at jeg ind i mellem læser bøger om fodbold.
Som regel er der dog langt mellem snapsene hvad angår litteratur om fodbold, men fornylig læste jeg en både gennemarbejdet, underholdende, dramatisk og informativ bog om den berømte fodboldklub, FC Barcelona.
Bogen "Den våbenløse hær - På sporet af FC Barcelona" (People's Press), er skrevet af journalisterne Tonny Vorm og Martin Tønner, og udkom i 2009.
Bogen er bygget op ved hjæp af både reportager, historieformidling og interviews. Der er interviews med både politikere, fans, eksspillere, sportsdirektører, tidligere cheftrænere, samfundsdebattører og filosoffer. Man savner egentlig bare et interview med Michael Laudrup.
Ellers kommer vi vidt omkring, helt fra dengang i 1899, hvor en ung schweizer ved navn Joan Gamper stiftede Foot-Ball Club Barcelona, til den fantastiske "treble-sæson" i 2009, hvor Josep "Pep" Guardiola, i sin debutsæson som cheftræner, vandt alt hvad der overhovedet kunne vindes.
De fleste der er blot en smule interesseret i fodbold, ved at FC Barcelona som regel er leveringsdygtige i en smuk og offensiv version af fodboldspillet.
Tænk bare på El Dream Team i primo halvfemserne, med den karismatiske hollandske cheftræner Johan Cruyff i spidsen, som forvandlede FC Barcelona fra en i bedste fald middelmådig klub, til en af verdens allerbedste foldboldklubber.
Med danske Michael Laudrup, ungarske Hristo Stoichkov og brasilianske Romario i centrum, formåede holdet at løfte fodbold til noget nær kunst, og henrykke en hel verden med deres sublime boldbehandling. Det var også dengang jeg, som 13-14 årig, blev erklæret fan af FC Barcelona.
Klubben har siden da, med undtagelse af enkelte skuffende sæsoner, formået at holde sig på tronen, med hjælp fra fantastiske verdensklassespillere som for eksempel Luis Figo, Ronaldinho, Xavi, Iniesta og den nuværende verdens bedste fodboldspiller, den lille argentinske troldmand; Lionel Messi.
Dertil kommer at Europas bedste fodboldspiller i 1977, Allan Simonsen også har spillet i klubben, og at Diego Maradona spillede der, inden han fortsatte karrieren i italienske Napoli.
Ved at læse bogen får man også en fornemmelse af hvor stor Johan Cruyff egentlig er, på de kanter. Manden er mildest talt en levende legende, som stadig har enorm betydning for klubben.
Der findes som antydet mange fans af FC Barcelona, på hele kloden. De fleste af dem ved også at kampene mellem Real Madrid og FC Barcelona altid er ekstra betændte, og at det først og fremmest bunder i indenrigspolitiske spændinger mellem hovedstaden og det, mere eller mindre, selvstyrende Catalonien.
Ved at læse denne bog bliver man meget klogere på stridighederne og man får et kulturhistorisk indblik i hvorfor de to klubber, og tilhængere, hader hinanden så inderligt.
Samtidig opnår man som læser en mere nuanceret forståelse for emnet. Både klubbens historie og Spaniens historie med Franco-regimet og fascismen bliver belyst, og det er fantastisk interessant læsning.
Der aflives også flere myter undervejs og koblingen mellem de kolde historiske facts, gør at bogen bliver særdeles interessant, og man får følelsen af at komme ind under huden på såvel, FC Barcelona som landet Spanien samt, ikke mindst, regionen Catalonien og dens befolkning.
Man får med andre ord en fornemmelse af hvor ufattelig meget denne klub betyder for rigtig mange mennesker.
En af de centrale ambitioner for bogen, er at undersøge og belyse på hvilke måder FC Barcelona er, som deres slogan lyder; Mes que un club ("Mere end en klub"). Det lykkes fornemt for de to forfattere, der begge er glødende Barçafans, og har boet en årrække i cataloniens hovedstad.
Når det fra tid til anden bliver en anelse svært at beskrive stemningerne, følelserne og den komplekse spanske kulturhistorie, citerer forfatterne flere spanske digtere - og denne smukke finte er ligeledes med til at gøre bogen til en sand fornøjelse at læse.
