mandag den 20. oktober 2008

Ting 23: Beskriv din oplevelse af 23 Ting


Woo-hoo! Så nåede jeg i mål med 23 ting!

Det har været et særdeles lærerigt og godt projekt at deltage i. For eksempel rundede vi flere ting som jeg flere gange havde overvejet at benytte mig af, men bare aldrig liiiiige havde fået gjort noget ved. Med 23 ting får man en gylden mulighed for at komme i gang samtidig med at man bliver guidet igennem alle mulighederne.

I en lang periode i foråret kørte det bare deudaf med fuld fart - og humøret var da også samtidig helt oppe og ringe på grund af AaBs suveræne GULD-TRIUMF i sæsonen 2007/08! Efter sommerferien oplevede jeg dog at det gik temmelig trægt med hensyn til at komme igang igen med 23 Ting. Lidt ligesom AaB i den nye sæson, i øvrigt...Men nok om det!

Det er uden tvivl ikke alle tingene jeg vil komme til at bruge fremover. Men det er godt at have kendskab til mulighederne og godt at have in mente i den daglige formidling.

Nu gælder det jo så om at holde sig opdateret, for der kommer jo jævnligt nye muligheder og nye versioner af de ting vi netop har gennegået - og yes; jeg deltager gerne igen i lignende forløb i fremtiden.

Ting 22: Odeo Studio, lav din egen podcast

Denne opgave voldte desværre al for mange tekniske problemer ift kommunens it-sikkerhed, så det måtte vi springe over.