Camilla Mehlsen: Teknologiens testpiloter

Hvis man interesserer sig bare en lille smule for børn og unges forhold til digital teknologi, er dette en yderst interessant debatbog.

Smartgenerationen (som nutidens børn og unge betegnes i bogen) er den første generation der vokser op med smart teknologi ”i sandkassen, skolen og soveværelset”, som Mehlsen beskriver det. ”Det er nyt og på mange måder et eksperiment, og vi kender endnu ikke konsekvenserne af den udvikling”.

Bogen fokuserer meget på at der - på grund af den digitale udvikling - er behov for en relancering af dannelses-begrebet.

Jeg kunne ikke være mere enig.

En af hovedpointerne i bogen er at bare fordi nutidens børn og unge vokser op med al den nye, smarte teknologi er de ikke automatisk mestre i at håndtere de muligheder og udfordringer de digitale medier bringer med sig.

De har brug for os voksne – også selvom mange voksne i dag føler sig hægtet af den digitale udvikling. Vi, de voksne, skal sørge for digital dannelse, for den kommer ikke af sig selv!

En af de myter forfatteren punkterer er den om at vores børn og unge er digitalt indfødte og derfor lærer at mestre teknologi hurtigere og bedre end tidligere generationer.

Camilla Mehlsen er videnskabsjournalist og selverklæret kritisk teknologioptimist. Den titel lever hun i bogen op til ved at undgå ensidige betragtninger om hvor ’farlig’ den moderne teknologi er for børn og unge.

Hun påpeger ganske enkelt at der er faldgruber i omgangen med den smarte teknologi, og at det drejer sig om at have den sunde fornuftige og kritiske tilgang til smartteknologien med sig, for at få det bedste ud af alle de fantastiske muligheder der ligger deri.

Bogen er grundig og veldokumenteret. Den indeholder fx en hel del facts, tal og undersøgelser samt beskrivelser af konferencer og udtalelser fra forskere, som bogens forfatter har talt med om emnet.

I bogen nævnes det blandt andet at danske forældre hører til blandt dem der er mindst bekymrede i forhold til børn og unges digitale vaner, samtidig med at danske børn er de børn der sidder længst tid foran computeren – og det anser Mehlsen som et problem.

Derudover er danske skolebørn blandt de børn og unge der tilbringer mindst tid sammen med kammerater efter skoletid i Europa.

Der er også en del fokus på hvordan folkeskolen forholder sig til den digitale revolution. En af pointerne i den forbindelse er at undervisningen ikke automatisk får et løft blot fordi skolen indkøber iPads til alle eleverne.

Faktisk er der intet der tyder på at digitaliseringen i barndommen giver skolebørn vigtige IT-mæssige kompetencer.

Interessant bog om et vigtigt emne, der er holdt i et lettilgængeligt og levende sprog.

Forordet er i øvrigt skrevet af Vincent Fella Hendricks, der sidste år udgav den glimrende bog: ”Spræng boblen: sådan bevarer du fornuften i en ufornuftig verden”, der blandt andet handler om sociale medier.

Vincent Fella Hendricks: Spræng boblen - Sådan bevarer du fornuften i en ufornuftig verden

Jeg læste for nyligt denne vildt interessante bog fra 2016 af Vincent F. Hendricks.

Hendricks er blandt andet professor i formel filosofi på Københavns Universitet, hvor han også er leder af Center for information og Boblestudier. Og nej; det ér altså ikke sæbebobler der er tale om…

Bogen forklarer blandt andet de mekanismer der ligger til grund for fx boligboblen og den efterfølgende finanskrise i 2007 og 2008. Og så sætter bogen digital dannelse på dagsorden, hvilket er yderst tiltrængt i disse år.

Hendricks kommer også med eksempler på hvordan såkaldte Boblegæstfrie miljøer opstår og han argumenterer for at bobledannelserne har fået gunstigere vækstbetingelser indenfor de seneste 10-15 år, end nogensinde før.

Det skyldes ikke mindst internettet og de sociale medier. Derved har vi i dag også fået mange flere forskellige bobledannelser; som fx politiske bobler, nyhedsbobler, mobbebobler og statusbobler.

Han giver masser af eksempler undervejs; Nyhederne konkurrerer om at være bedst på breaking (”Breaking news”) hvilket medfører et kapløb om at være først med de store nyheder. Det kan føre til nyhedshistorier der ikke er ordentligt underbyggede.

Et eksempel herpå var da Danmarks Radio som "breaking news' udråbte Jacob Jensen (V) til ny forsvarsminister i 10 minutter, selvom posten var gået til Peter Christensen (V).” Her er pointen at medierne har et ansvar og ikke kun skal være interesseret i at være bedst på breaking.

Et andet eksempel er når politikere får talt så meget om ”Dovne Robert” at han pludselig fremstår som stereotypen på en kontanthjælpsmodtager i Danmark. Eller når visse politikere gør en dyd ud af at dæmonisere minoritetsgrupper og dermed er med til at skabe frygt og had i samfundet.

Mobbebobler er når der opstår grov digital mobning som fx hade-grupper på Facebook, eller når billeder af helt unge skolepiger pludselig havner på hjemmesider som de slet ikke havde forestillet sig.

Bogen har også et meget sympatisk og særdeles relevant fokus; nemlig at forsøge at få værdier som tillid, viden og dannelse til at overleve i en digital tidsalder.

Og dét er en kæmpe opgave. Se bare på alle de hadske kommentarer der florer på de sociale medier, og ikke så sjældent ser man politikere, virksomheder og privatpersoner der roder sig ud i heftige skænderier på Facebook eller Twitter som de ikke kan overskue konsekvenserne af...

Et af de gode råd Hendricks giver er at man skal huske at stille sig selv følgende spørgsmål;

Har jeg egentlig en kvalificeret mening om det her, eller er det noget, jeg tror, fordi alle andre tror det?

Og så opfordrer han også til at det er klogt at være forsigtig med, hvad man kommenterer og deler, samt at generationerne skal prøve at lære af hinanden og finde frem til en ny dannelse.

'Spræng Boblen' er et særdeles vigtigt - og fornuftigt - indspark i debatten om bobledannelser, medierne og den generelle adfærd på de sociale medier.