Grunge-revival?

Politiken bragte igår en ganske interessant artikel om fænomenet grunge, som måske ikke er så stendød som sloganet ovenfor postulerer.

I hvert fald peger artiklen på at flere og flere unge, som gik med ble dengang grunge-ikon nummer 1; Kurt Cobain (forsanger/guitarist i legendariske Nirvana) begik selvmord i 1994, tager musikken og normerne fra subkulturens heydays i start-halvfemserne, til sig. Ifølge artiklen begynder sågar modebranchen (Oh! Rædsel!) også igen at spekulere i "grunge-modetøj"..!

Artiklen er ikke mindst interessant for alle os der forgudede Nirvana, Pearl Jam og Soundgarden dengang de, og mange andre fede rockbands, væltede ud af Seattle.

Den dag i dag lytter jeg til meget forskelligartet musik - men jeg lytter stadig med jævne mellemrum til musikken fra dengang og er begejstret over at Soundgarden såvel som Alice in Chains er gendannet samt at Pearl Jam og Mudhoney har holdt fanen højt gennem alle årene.

Blandt andet derfor er det da lidt skægt at opleve at en ny generation viser interesse for fænomenet, ligesom jeg heller ikke kan lade være med at smile bredt når jeg i gadebilledet ser en teenager iført en Nirvana T-shirt...

Artiklen antyder ligeledes at der er nye spændende bands på vej frem, som er krafftigt inspireret af grunge - og så er der vel bare tilbage at håbe at de bands ikke lyder som de såkaldte post-grunge bands (Creed, Nickelback m.fl.) der vandt terræn omkring årtusindeskiftet. De havde simpelhen ikke den nerve, intensitet og energi som originalerne lagde for dagen.

Men uanset hvad, så bliver det jo ikke - og skal heller ikke blive! - det samme som dengang - eller som Jonathan Poneman (manden bag pladeselskabet Sub Pop der havde mange grunge-bands i sin stald) så rigtigt runder artiklen af:

"Det er umuligt at lave en ny grungescene, for grungen voksede ud af sin tid og blev et symbol på de ændringer, man ønskede i samfundet. Man kan lave en efterligning i dag, som kan være sjov og underholdende, men det essentielle er, at man laver musik, der repræsenterer en selv og de tider, man lever i, i stedet for at lyde præcis som nogle, der eksisterede for 20 år siden".

FIFA WORLD CUP

Endelig! Endelig er der VM i fodbold igen. Fire års ventetid er overstået, når FIFA WORLD CUP 2010 sparkes i gang i Sydafrika i morgen. Der er noget magisk over VM i fodbold. Verdensmesterskaberne i fodbold. Dét er vigtigt.

Fodbold er jo på en eller anden mærkelig måde temmelig vigtigt. Meget rammende er spillet med den lille runde blevet beskrevet som værende 'verdens vigtigste biting'.

Jeg har ligeså langt jeg kan huske tilbage været vild med fodbold. Da jeg var dreng sled jeg mine forældres græsplæne op og ødelagde mange blomster og stakit med boldene i haven. Jeg kunne spille fodbold, både alene og sammen med venner, i den have i timevis - også når der var pis-regnvejr.

Der blev sat net op mellem nogle træer og pludselig var der i fantasien 80.000 ellevilde tilskuere og verdens største fodboldklubber og landshold tørnede sammen i den have.

Det første VM jeg mindes er det der blev afholdt i Mexico 1986. Diego Maradona. "Guds hånd". Preben Elkjær. Michael Laudrup. Svend Gehrs' legendariske kommentarer fra kommentatorboksen. Alt sammen uforglemmeligt.

Jeg var ni år gammel og Danmark havde for første gang kvalificeret sig til slutrunden. Jeg kan huske glæden da vi, Danish Dynamite, overraskende klarede os videre fra gruppespillet. Især den imponerende sejr på hele 6-1 over Uruguay står lysende klart i hukommelsen.

Men jeg kan så sandelig også huske skuffelsen da vi røg ud med et brag i 1/8- finalen via et smertelig 1-5-nederlag mod Spanien.

Jo, de massive op- og nedture man oplever som passioneret fodboldfan, er til at tage og føle på.


I 1998 da Danmark endelig formåede at kvalificere sig til VM igen var jeg blevet 21 år og følte stadig den der magiske stemning som VM i fodbold har. Og Danmark klarede sig som bekendt glimrende.

Der skulle et brasiliansk sambahold i kvartfinalen til at stoppe os. Og de havde ikke nemt ved det. Det blev til et knebent nederlag på 2-3 i det der viste sig at være legenderne Michael og Brian Laudrups sidste kamp på det danske landshold.

Dengang i sommeren 1998 tænkte jeg over om jeg mon ville blive ved med at være så interesseret i VM i fodbold. Altså også når vi skrev 2006 og 2010. Jeg var ikke helt sikker på om den der udefinérbare magi ville være intakt når jeg var blevet en ældre herre i 30'erne...

Her 12 år efter kan jeg konstatere at VM stadig er magisk for mig. Ikke mindst her i 2010 hvor Danmark er med igen for første gang siden 2002. Og jeg køber stadig det der farverige VM Special magasin og læser det meget grundigt og fører naturligvis regnskab over alle resultaterne.

Og så har jeg i øvrigt stadig nerver på når Danmark skal i kamp. Eller som en kollega sagde forleden; "Jeg tror du glæder dig som et lille barn!" Og ja, det gør jeg sgu.

Hvordan det så kommer til at gå de rød/hvide i Sydafrika er en anden sag. Men at det er gået dårligt i testkampene op til slutrunden, er måske i virkeligheden fint nok. Vi har det jo med at klare os bedst når vi er undertippede. Tænk bare på det legendariske triumftogt ved EM 1992!

Uanset hvad glæder jeg mig til at følge VM 2010 - i venners lag, sammen med daddy ol' og så skal jeg også se en del kampe sammen med min kone, som gerne vil se bold - når der er VM! Ellers gider hun ikke rigtig. Men VM er og bliver noget specielt. Det er ren magi!

Happy World Cup everybody - og kom så Danmark!

HSB

I min tid som musikbibliotekar ved Koldingbibliotekerne promoverede jeg en del bands og solister fra Koldings musikmiljø. Et af de bands jeg kom til at holde meget af, og stadig jævnligt lytter til, er trioen HSB.

Der eksperimenteres vellykket med flere forskellige genrer og det underfundige tekstunivers om skæve eksistenser og diverse hverdagsfrustrationer samt de (lomme-)filosofiske betragtninger, sidder lige i skabet.

Bandet beskriver sig selv på denne måde:
"Vi spiller folk-inspireret rock, med tekster der tegner billeder af livet og verden i blågrå nuancer. Sange om stakkels sjæle og finurlige eksistenser. Sange der på en gang virker opløftende og nedslående med de humoristiske rim, medrivende rytmer og iskolde skildringer af livets barske sider, druk, død og kærlighed".

Læs mere om HSB på Koldingbibliotekernes hjemmeside.

Lyt til HSB på MySpace.


P.S.: Den fine, fine figur af Koldinghus, som ses på billedet, købte jeg for nylig i en loppeshop i Brønderslev for en flad 20'er!

Undertoner.dk

Kender du musiksitet Undertoner?

Elsker du for eksempel at opdage ny musik er der masser af guf at hente indenfor alternativ rock, indie, electronica, alt. country, folk, m.m.

Undertoner byder blandt andet på plade- og koncertanmeldelser, nyheder, artikler, anbefalinger, introduktioner, interviews og koncertkalender.

Denne blogger har været skribent for Undertoner siden 2003.
Se min profilside, hvor der også er links til de anmeldselser og artikler jeg har bidraget med indtil videre.

Poul Anker Bech

I går var jeg en tur på Vendsyssel Kunstmuseum (VKM) i Hjørring for at se hyldest-/mindeudstillingen af en del af den nyligt afdøde kunstner Poul Anker Bechs værker.

Jeg har siden starten af 90'erne været stor fan af Poul Anker Bech og selvom det var rigtig skønt at se hans værker, var det også lidt vemodigt.

For den udstilling som var planlagt for længe siden blev ændret til en 'mindeophængning' (som VKM selv kalder det) idet Vendsyssel Kunstmuseums huskunstner og Vendsyssels stolthed indenfor malerkunsten, pludselig døde i oktober sidste år. 67 år gammel.

Jeg bliver aldrig træt af at betragte hans værker, som ofte rummer både det kendte vendsysselske landskab og det ukendte, mystiske samt nogle meget skæve horisonter. Stilen kan vel nærmest betegnes som realistisk surrealisme.

Bech formåede for alvor at sætte Vendsyssel på det kunstneriske landkort og udstillingen byder på værker fra 1967 og helt frem til de efterladte produktioner, som han arbejdede på kort før hans død.

Det var en stor oplevelse at se den udvikling hans kunst har gennemgået i årenes løb. Især værkerne fra 1980'erne og 90'erne er geniale.

Selv var Poul Anker Bech en beskeden mand der trivedes bedst alene i sit atelier på landejendommen ved Poulstrup i Vendsyssel, og som i bund og grund havde det ret mærkeligt med den enorme interesse der efterhånden kom for hans værker.

For eksempel kunne han ikke lide at skrue priserne for hans værker særlig højt op.

I forbindelse med åbningen af mindeudstillingen på VKM var Niels Hausgaard og Anders Lund Madsen indkaldt for at sætte ord på deres forhold til Bech og hans kunst.

Her kunne Hausgaard bl.a. fortælle en historie der også siger lidt om hvilken type person Poul Anker Bech var. Anekdoten handler om engang hvor Bech havde fremstillet et kæmpestort maleri til et nyåbnet kulturhus i Skanderborg. Ved afsløringen af værket havde Bech så sagt noget i retning af; "Nu kan I se på det, hvis I bliver trætte af det, kan I bare komme og bytte det."

Herfra skal der lyde et tusind tak for al den fantastiske kunst, vi heldigvis stadig har og kan nyde i årene fremover!

Se videoklip hvor Hausgaard og Lund Madsen fortæller om Bech.

Besøg denne hjemmeside om Poul Anker Bech.

Hyldestside for Poul Anker Bech på Facebook.

Udstillingen kan opleves på VKM frem til den 7. marts 2010.

Happy b-day Kurt Cobain

I dag kunne grunge-ikonet, forsanger og guitarist i Nirvana, Kurt Donald Cobain, være fyldt 43 år.

Men 5. april 1994 valgte han at melde sig ind i that stupid club, som Cobains mor Wendy O'Connor formulerede det efter hendes søn havde begået selvmord. 27 år gammel. Forever 27...

På en dag som denne ser jeg især denne video til nummeret "You know you're right", som blev udgivet efter rockstjernens endeligt.

Fantastisk nerve, intensitet og ironiske hentydninger til det kaos der herskede i Cobains liv på det tidspunkt.

Derudover opsummerer videoen ganske godt den intensive og (selv-)destruktive periode hvor Nirvana gav koncerter verden over. Man vidste aldrig helt hvordan showet ville udvikle sig...

I dag kan alle os der stadig savner Nirvana og Kurt Cobain glæde os over at der stadig udkommer diverse interessante dvd'er og cd'er fra perioden.

Fx udkom for nylig hele den legendariske koncert fra Reading Festivalen 1992 som dvd og cd.

Desuden skulle der efter sigende være en spillefilm på vej om Kurt Cobains liv.

Men mens vi desværre aldrig får mere ny musik fra Kurt Cobain, er trommeslager Dave Grohl særdeles aktiv på scenen.

Udover at være frontfigur i Foo Fighters er Grohl pt. højaktuel som trommeslager i supergruppen Them Crooked Vultures (med Josh Homme fra Queens of the Stone Age og John Paul Jones fra Led Zeppelin).

Basist Krist Novoselic har spillet med i diverse konstellationer men pt. er det dog mest interessant at følge hans indlæg på denne blog for Seattle Weekly.

Her skriver han bl.a. om politik men også om mere eller mindre ukendte begivenheder fra Nirvana-tiden - og det er jo sindssygt spændende læsning for fans af bandet, der hungrer efter magien fra dengang!

Happy b-day Kurt Cobain..!

Kings of Leon

Kender du fornemmelsen af at være fan af et band, som er ukendt i den brede offentlighed? Den der herlige følelse af at have bandet nærmest helt for sig selv.

Indimellem sker der så bare det at selvsamme band pludselig bliver verdensstjerner og kommer på alles læber. Det er en lidt underlig fornemmelse...

Sådan var der sikkert mange der havde det med Nirvana, da de på kort tid gik fra at være et ukendt band fra det nordvestlige hjørne af USA, til at være verdens største rockband i starten af 1990'erne.

Det gør en smule ondt pludselig at skulle dele "sit" band med millioner af mennesker verden over.



Sådan havde jeg det med Kings of Leon.

Tilbage i 2003, Sidst på året, faldt jeg tilfældigt over albummet Youth & young manhood i Pladehuset, den lokale købe-sælge-bytte-musikbiks i Hjørring.

Cd'en var udkommet få måneder tidligere men var sat til salg for sølle 60 kr., da den var en smule brugt.

Coverarten signalerede 60'er-/70'er-inspireret rock og jeg havde på fornemmelsen at dette var et superfedt album, så jeg købte det med det samme - uden at have hørt noget som helst af musikken.

Da jeg efterfølgende satte pladen på anlægget derhjemme blev jeg nærmest blæst bagover. Ud af højtalerne strømmede der veloplagt, overrumplende, fandenivoldsk og herlig møgbeskidt rock'n'roll..!

Jeg skrev fluks denne anmeldelse af skiven til musiksitet Undertoner.

Siden den vellykkede debut er de tre præstesønner + fætter fra sydstaterne jo faktisk gået hen og blevet vaskeægte rockstjerner. Og de er også blevet klippet (Det øverste foto stammer fra perioden da debutalbummet udkom).

Selve musikken er også blevet en del mere poleret i kanterne, i hvert fald på det seneste album; Only by the night. Men Kings of Leon er alligevel stadigvæk et eminent rockband - som endte med at blive et af verdens største af slagsen!

Downlån musik med Kings of Leon på Bibliotekernes netmusik.

P.S.: Dette indlæg skrev jeg oprindelig i maj 2009
til denne glimrende musikbiblioteks-blog.